Mattheum 24
1 Et egressus Iesus de templo, ibat. Et accesserunt discipuli eius, ut ostenderent ei aedificationes templi.
Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2 Ipse autem respondens dixit illis: Videtis haec omnia? Amen dico vobis, non relinquetur hic lapis super lapidem, qui non destruatur.
Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
3 Sedente autem eo super Montem oliveti, accesserunt ad eum discipuli secreto, dicentes: Dic nobis, quando haec erunt? et quod signum adventus tui, et consummationis saeculi? (aiōn g165)
Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?‟ (aiōn g165)
4 Et respondens Iesus, dixit eis: Videte ne quis vos seducat.
Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
5 multi enim venient in nomine meo, dicentes: Ego sum Christus: et multos seducent.
Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
6 Audituri enim estis proelia, et opiniones proeliorum. Videte ne turbemini. oportet enim haec fieri, sed nondum est finis.
Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
7 consurget enim gens in gentem, et regnum in regnum, et erunt pestilentiae, et fames, et terraemotus per loca.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
8 haec autem omnia initia sunt dolorum.
Men alt dette er Veernes Begyndelse.
9 Tunc tradent vos in tribulationem, et occident vos: et eritis odio omnibus gentibus propter nomen meum.
Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
10 Et tunc scandalizabuntur multi, et invicem tradent, et odio habebunt invicem.
Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
11 Et multi pseudoprophetae surgent, et seducent multos.
Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.
12 Et quoniam abundabit iniquitas, refrigescet charitas multorum.
Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
13 qui autem perseveraverit usque in finem, hic salvus erit.
Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
14 Et praedicabitur hoc Evangelium regni in universo orbe, in testimonium omnibus gentibus: et tunc veniet consummatio.
Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
15 Cum ergo videritis abominationem desolationis, quae dicta est a Daniele propheta, stantem in loco sancto, qui legit, intelligat:
Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
16 tunc qui in Iudaea sunt, fugiant ad montes:
da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
17 et qui in tecto, non descendat tollere aliquid de domo sua:
den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
18 et qui in agro, non revertatur tollere tunicam suam.
og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
19 Vae autem praegnantibus, et nutrientibus in illis diebus.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
20 Orate autem ut non fiat fuga vestra in hieme, vel sabbato.
Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
21 erit enim tunc tribulatio magna, qualis non fuit ab initio mundi usque modo, neque fiet.
thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
22 Et nisi breviati fuissent dies illi, non fieret salva omnis caro: sed propter electos breviabuntur dies illi.
Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
23 Tunc si quis vobis dixerit: Ecce hic est Christus, aut illic: nolite credere.
Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
24 Surgent enim pseudochristi, et pseudoprophetae: et dabunt signa magna, et prodigia, ita ut in errorem inducantur (si fieri potest) etiam electi.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
25 Ecce praedixi vobis.
Se, jeg har sagt eder det forud.
26 Si ergo dixerint vobis, Ecce in deserto est, nolite exire: ecce in penetralibus, nolite credere.
Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!
27 Sicut enim fulgur exit ab Oriente, et paret usque in Occidentem: ita erit et adventus Filii hominis.
Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
28 Ubicumque fuerit corpus, illic congregabuntur et aquilae.
Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.
29 Statim autem post tribulationem dierum illorum sol obscurabitur, et luna non dabit lumen suum, et stellae cadent de caelo, et virtutes caelorum commovebuntur:
Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
30 et tunc parebit signum Filii hominis in caelo: et tunc plangent omnes tribus terrae: et videbunt Filium hominis venientem in nubibus caeli cum virtute multa, et maiestate.
Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31 Et mittet angelos suos cum tuba, et voce magna: et congregabunt electos eius a quattuor ventis, a summis caelorum usque ad terminos eorum.
Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
32 Ab arbore autem fici discite parabolam: cum iam ramus eius tener fuerit, et folia nata, scitis quia prope est aestas:
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
33 ita et vos cum videritis haec omnia, scitote quia prope est in ianuis.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
34 Amen dico vobis, quia non praeteribit generatio haec, donec omnia haec fiant.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
35 Caelum, et terra transibunt, verba autem mea non praeteribunt.
Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
36 De die autem illa, et hora nemo scit, neque angeli caelorum, nisi solus Pater.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
37 Sicut autem in diebus Noe, ita erit et adventus Filii hominis.
Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
38 sicut enim erant in diebus ante diluvium comedentes et bibentes, nubentes et nuptum tradentes, usque ad eum diem, quo intravit Noe in arcam,
Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
39 et non cognoverunt donec venit diluvium, et tulit omnes: ita erit et adventus Filii hominis.
og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.
40 Tunc duo erunt in agro: unus assumetur, et unus relinquetur.
Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
41 duae molentes in mola: una assumetur, et una relinquetur.
To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
42 Duo in lecto, unus assumetur, et unus relinquetur. Vigilate ergo, quia nescitis qua hora Dominus vester venturus sit.
Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.
43 Illud autem scitote, quoniam si sciret paterfamilias qua hora fur venturus esset, vigilaret utique, et non sineret perfodi domum suam.
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
44 Ideo et vos estote parati: quia qua nescitis hora Filius hominis venturus est.
Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
45 Quis, putas, est fidelis servus, et prudens, quem constituit dominus suus super familiam suam, ut det illis cibum in tempore?
Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
46 Beatus ille servus, quem cum venerit dominus eius, invenerit sic facientem.
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
47 amen dico vobis, quoniam super omnia bona sua constituet eum.
Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
48 Si autem dixerit malus servus ille in corde suo: Moram fecit dominus meus venire:
Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
49 et coeperit percutere conservos suos, manducet autem, et bibat cum ebriosis:
og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
50 veniet dominus servi illius in die, qua non sperat, et hora, qua ignorat:
da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
51 et dividet eum, partemque eius ponet cum hypocritis. illic erit fletus, et stridor dentium.
og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
