Mattheum 14
1 In illo tempore audivit Herodes tetrarcha famam Iesu:
På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
2 et ait pueris suis: Hic est Ioannes Baptista: ipse surrexit a mortuis, et ideo virtutes operantur in eo.
Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
3 Herodes enim tenuit Ioannem, et alligavit eum: et posuit in carcerem propter Herodiadem uxorem fratris sui.
Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
4 Dicebat enim illi Ioannes: Non licet tibi habere eam.
Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
5 Et volens illum occidere, timuit populum: quia sicut prophetam eum habebant.
Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
6 Die autem natalis Herodis saltavit filia Herodiadis in medio, et placuit Herodi.
Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
7 Unde cum iuramento pollicitus est ei dare quodcumque postulasset ab eo.
Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
8 At illa praemonita a matre sua, Da mihi, inquit, hic in disco caput Ioannis Baptistae.
Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
9 Et contristatus est rex: propter iusiurandum autem, et eos, qui pariter recumbebant, iussit dari.
Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
10 Misitque et decollavit Ioannem in carcere.
Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
11 Et allatum est caput eius in disco, et datum est puellae, et attulit matri suae.
Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
12 Et accedentes discipuli eius, tulerunt corpus eius, et sepelierunt illud: et venientes nunciaverunt Iesu.
Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
13 Quod cum audisset Iesus, secessit inde in naviculam, in locum desertum seorsum: et cum audissent turbae, secutae sunt eum pedestres de civitatibus.
Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
14 Et exiens vidit turbam multam, et misertus est eis, et curavit languidos eorum.
Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
15 Vespere autem facto, accesserunt ad eum discipuli eius, dicentes: Desertus est locus, et hora iam praeteriit: dimitte turbas, ut euntes in castella, emant sibi escas.
Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
16 Iesus autem dixit eis: Non habent necesse ire: date illis vos manducare.
Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
17 Responderunt ei: Non habemus hic nisi quinque panes, et duos pisces.
Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
18 Qui ait eis: Afferte mihi illos huc.
Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
19 Et cum iussisset turbam discumbere super foenum, acceptis quinque panibus, et duobus piscibus, aspiciens in caelum benedixit, et fregit, et dedit discipulis panes, discipuli autem dederunt turbis.
Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
20 Et manducaverunt omnes, et saturati sunt. Et tulerunt reliquias, duodecim cophinos fragmentorum plenos.
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
21 Manducantium autem fuit numerus, quinque millia virorum, exceptis mulieribus, et parvulis.
Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
22 Et statim compulit Iesus discipulos ascendere in naviculam, et praecedere eum trans fretum, donec dimitteret turbas.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
23 Et dimissa turba, ascendit in montem solus orare. Vespere autem facto solus erat ibi.
Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
24 navicula autem in medio mari iactabatur fluctibus: erat enim contrarius ventus.
Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
25 Quarta enim vigilia noctis, venit ad eos ambulans supra mare.
Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
26 Et videntes eum supra mare ambulantem, turbati sunt, dicentes: Quia phantasma est. Et prae timore clamaverunt.
Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
27 Statimque Iesus locutus est eis, dicens: Habete fiduciam: ego sum, nolite timere.
Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
28 Respondens autem Petrus dixit: Domine, si tu es, iube me ad te venire super aquas.
Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
29 At ipse ait: veni. Et descendens Petrus de navicula, ambulabat super aquam ut veniret ad Iesum.
Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
30 Videns vero ventum validum, timuit: et cum coepisset mergi, clamavit dicens: Domine, salvum me fac.
Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
31 Et continuo Iesus extendens manum, apprehendit eum: et ait illi: Modicae fidei, quare dubitasti?
Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
32 Et cum ascendisset in naviculam, cessavit ventus.
Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
33 Qui autem in navicula erant, venerunt, et adoraverunt eum, dicentes: Vere filius Dei es.
Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
34 Et cum transfretassent, venerunt in terram Genesar.
Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
35 Et cum cognovissent eum viri loci illius, miserunt in universam regionem illam, et obtulerunt ei omnes male habentes:
Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
36 et rogabant eum ut vel fimbriam vestimenti eius tangerent. Et quicumque tetigerunt, salvi facti sunt.
Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
