Lucam 21
1 Respiciens autem vidit eos, qui mittebant munera sua in gazophylacium, divites.
Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
2 Vidit autem et quandam viduam pauperculam mittentem aera minuta duo.
Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
3 Et dixit: Vere dico vobis, quia vidua haec pauper, plus quam omnes misit.
Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
4 Nam omnes hi ex abundanti sibi miserunt in munera Dei: haec autem ex eo, quo deest illi, omnem victum suum, quem habuit, misit.
Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
5 Et quibusdam dicentibus de templo quod bonis lapidibus, et donis ornatum esset, dixit:
Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
6 Haec, quae videtis, venient dies, in quibus non relinquetur lapis super lapidem, qui non destruatur.
"Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
7 Interrogaverunt autem illum, dicentes: Praeceptor, quando haec erunt, et quod signum cum fieri incipient?
Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
8 Qui dixit: Videte ne seducamini: multi enim venient in nomine meo, dicentes quia ego sum: et tempus appropinquavit: nolite ergo ire post eos.
Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
9 Cum autem audieritis proelia, et seditiones, nolite terreri: oportet enim primum haec fieri, sed nondum statim finis.
Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
10 Tunc dicebat illis: Surget gens contra gentem, et regnum adversus regnum.
Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
11 Et terraemotus magni erunt per loca, et pestilentiae, et fames, terroresque de caelo, et signa magna erunt.
Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
12 Sed ante haec omnia iniicient vobis manus suas, et persequentur tradentes in synagogas, et custodias, trahentes ad reges, et praesides propter nomen meum:
Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
13 continget autem vobis in testimonium.
Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
14 Ponite ergo in cordibus vestris non praemeditari quemadmodum respondeatis.
Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
15 ego enim dabo vobis os, et sapientiam, cui non poterunt resistere, et contradicere omnes adversarii vestri.
Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
16 Trademini autem a parentibus, et fratribus, et cognatis, et amicis, et morte afficient ex vobis:
Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
17 et eritis odio omnibus hominibus propter nomen meum:
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18 et capillus de capite vestro non peribit.
Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
19 In patientia vestra possidebitis animas vestras.
Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
20 Cum autem videritis circumdari ab exercitu Ierusalem, tunc scitote quia appropinquavit desolatio eius:
Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
21 tunc qui in Iudaea sunt, fugiant ad montes: et qui in medio eius, discedant: et qui in regionibus, non intrent in eam.
Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
22 quia dies ultionis hi sunt, ut impleantur omnia, quae scripta sunt.
Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
23 Vae autem praegnantibus, et nutrientibus in illis diebus. erit enim pressura magna super terram, et ira populo huic.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
24 Et cadent in ore gladii: et captivi ducentur in omnes Gentes. et Ierusalem calcabitur a Gentibus: donec impleantur tempora nationum.
Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
25 Et erunt signa in sole, et luna, et stellis, et in terris pressura Gentium prae confusione sonitus maris, et fluctuum:
Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
26 arescentibus hominibus prae timore, et expectatione, quae supervenient universo orbi: nam virtutes caelorum movebuntur:
medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
27 et tunc videbunt filium hominis venientem in nube cum potestate magna, et maiestate.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
28 His autem fieri incipientibus, respicite, et levate capita vestra: quoniam appropinquat redemptio vestra.
Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
29 Et dixit illis similitudinem: Videte ficulneam, et omnes arbores:
Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
30 cum producunt iam ex se fructum, scitis quoniam prope est aestas.
når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
31 Ita et vos cum videritis haec fieri, scitote quoniam prope est regnum Dei.
Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
32 Amen dico vobis, quia non praeteribit generatio haec, donec omnia fiant.
Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
33 Caelum, et terra transibunt: verba autem mea non transibunt.
Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
34 Attendite autem vobis, ne forte graventur corda vestra in crapula, et ebrietate, et curis huius vitae: et superveniat in vos repentina dies illa:
Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
35 tamquam laqueus enim superveniet in omnes, qui sedent super faciem omnis terrae.
Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
36 Vigilate itaque, omni tempore orantes, ut digni habeamini fugere ista omnia, quae futura sunt, et stare ante Filium hominis.
Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
37 Erat autem diebus docens in templo: noctibus vero exiens, morabatur in monte, qui vocatur Oliveti.
Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
38 Et omnis populus manicabat ad eum in templo audire eum.
Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
