Galatas 4
1 Dico autem: Quanto tempore heres parvulus est, nihil differt a servo, cum sit dominus omnium:
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2 sed sub tutoribus, et actoribus est usque ad praefinitum tempus a patre:
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 ita et nos cum essemus parvuli, sub elementis mundi eramus servientes.
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 At ubi venit plenitudo temporis, misit Deus Filium suum factum ex muliere, factum sub lege,
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 ut eos, qui sub lege erant, redimeret, ut adoptionem filiorum reciperemus.
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6 Quoniam autem estis filii, misit Deus Spiritum filii Dei sui in corda vestra clamantem: Abba, Pater.
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7 Itaque iam non est servus, sed filius: Quod si filius: et heres per Deum.
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
8 Sed tunc quidem ignorantes Deum, iis, qui natura non sunt dii, serviebatis.
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9 Nunc autem cum cognoveritis Deum, immo cogniti sitis a Deo: quomodo convertimini iterum ad infirma, et egena elementa, quibus denuo servire vultis?
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10 Dies observatis, et menses, et tempora, et annos.
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11 Timeo, ne forte sine causa laboraverim in vobis.
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12 Estote sicut ego, quia et ego sicut vos: fratres obsecro vos. Nihil me laesistis.
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13 Scitis autem quia per infirmitatem carnis evangelizavi vobis iampridem: et tentationem vestram in carne mea
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14 non sprevistis, neque respuistis: sed sicut Angelum Dei excepistis me, sicut Christum Iesum.
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 Ubi est ergo beatitudo vestra? Testimonium enim perhibeo vobis, quia, si fieri posset, oculos vestros eruissetis, et dedissetis mihi.
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16 Ergo inimicus vobis factus sum, verum dicens vobis?
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17 Aemulantur vos non bene: sed excludere vos volunt, ut illos aemulemini.
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18 Bonum autem aemulamini in bono semper: et non tantum cum praesens sum apud vos.
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19 Filioli mei, quos iterum parturio, donec formetur Christus in vobis.
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20 Vellem autem esse apud vos modo, et mutare vocem meam: quoniam confundor in vobis.
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
21 Dicite mihi qui sub lege vultis esse: legem non legistis?
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 Scriptum est enim: Quoniam Abraham duos filios habuit: unum de ancilla, et unum de libera.
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23 Sed qui de ancilla, secundum carnem natus est: qui autem de libera, per repromissionem:
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24 quae sunt per allegoriam dicta. Haec enim sunt duo testamenta. Unum quidem in monte Sina, in servitutem generans: quae est Agar:
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25 Sina enim mons est in Arabia, qui coniunctus est ei, quae nunc est Ierusalem, et servit cum filiis suis.
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26 Illa autem, quae sursum est Ierusalem, libera est, quae est mater nostra.
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27 Scriptum est enim: Laetare sterilis, quae non paris: erumpe, et clama, quae non parturis: quia multi filii desertae, magis quam eius, quae habet virum.
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28 Nos autem fratres secundum Isaac promissionis filii sumus.
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29 Sed quomodo tunc is, qui secundum carnem natus fuerat, persequebatur eum, qui secundum spiritum: ita et nunc.
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30 Sed quid dicit Scriptura? Eiice ancillam, et filium eius: non heres erit filius ancillae cum filio liberae.
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
31 Itaque, fratres, non sumus ancillae filii, sed liberae: qua libertate Christus nos liberavit.
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
