Corinthios Ii 6
1 Adiuvantes autem exhortamur ne in vacuum gratiam Dei recipiatis.
Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;
2 Ait enim: Tempore accepto exaudivi te, et in die salutis adiuvi te. Ecce nunc tempus acceptabile, ecce nunc dies salutis.
(han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
3 nemini dantes ullam offensionem, ut non vituperetur ministerium nostrum:
og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
4 sed in omnibus exhibeamus nosmetipsos sicut Dei ministros in multa patientia, in tribulationibus, in necessitatibus, in angustiis,
men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,
5 in plagis, in carceribus, in seditionibus, in laboribus, in vigiliis, in ieiuniis,
under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,
6 in castitate, in scientia, in longanimitate, in suavitate, in Spiritu sancto, in charitate non ficta,
ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,
7 in verbo veritatis, in virtute Dei, per arma iustitiae a dextris, et a sinistris,
ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;
8 per gloriam, et ignobilitatem, per infamiam, et bonam famam: ut seductores, et veraces, sicut qui ignoti, et cogniti:
ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;
9 quasi morientes, et ecce vivimus: ut castigati, et non mortificati:
som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
10 quasi tristes, semper autem gaudentes: sicut egentes, multos autem locupletantes: tamquam nihil habentes, et omnia possidentes.
som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
11 Os nostrum patet ad vos, o Corinthii, cor nostrum dilatatum est.
Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
12 Non angustiamini in nobis: angustiamini autem in visceribus vestris:
I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
13 eandem autem habentes remunerationem, tamquam filiis dico: dilatamini et vos.
Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!
14 Nolite iugum ducere cum infidelibus. Quae enim participatio iustitiae cum iniquitate? Aut quae societas luci ad tenebras?
Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
15 Quae autem conventio Christi ad Belial? Aut quae pars fideli cum infideli?
Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
16 Quis autem consensus templo Dei cum idolis? Vos enim estis templum Dei vivi, sicut dicit Deus: Quoniam inhabitabo in illis, et inambulabo inter eos, et ero illorum Deus, et ipsi erunt mihi populus.
Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."
17 Propter quod exite de medio eorum, et separamini, dicit Dominus, et immundum ne tetigeritis:
"Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"
18 et ego recipiam vos: et ero vobis in patrem, et vos eritis mihi in filios, et filias, dicit Dominus omnipotens.
"og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."
