Corinthios I 15
1 Notum autem vobis facio, fratres, Evangelium, quod praedicavi vobis, quod et accepistis, in quo et statis,
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 per quod et salvamini: qua ratione praedicaverim vobis, si tenetis, nisi frustra credidistis.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Tradidi enim vobis in primis quod et accepi: quoniam Christus mortuus est pro peccatis nostris secundum Scripturas:
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 et quia sepultus est, et quia resurrexit tertia die secundum Scripturas:
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 et quia visus est Cephae, et post hoc undecim:
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Deinde visus est plus quam quingentis fratribus simul: ex quibus multi manent usque adhuc, quidam autem dormierunt:
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Deinde visus est Iacobo, deinde Apostolis omnibus:
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Novissime autem omnium tamquam abortivo, visus est et mihi.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Ego enim sum minimus Apostolorum, qui non sum dignus vocari Apostolus, quoniam persecutus sum Ecclesiam Dei.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Gratia autem Dei sum id, quod sum, et gratia eius in me vacua non fuit, sed abundantius illis omnibus laboravi: non ego autem, sed gratia Dei mecum:
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 Sive enim ego, sive illi: sic praedicavimus, et sic credidistis.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 Si autem Christus praedicatur quod resurrexit a mortuis, quomodo quidam dicunt in vobis, quoniam resurrectio mortuorum non est?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Si autem resurrectio mortuorum non est: neque Christus resurrexit.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Si autem Christus non resurrexit, inanis est praedicatio nostra, inanis est et fides vestra:
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 invenimur autem et falsi testes Dei: quoniam testimonium diximus adversus Deum quod suscitaverit Christum, quem non suscitavit, si mortui non resurgunt.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Nam si mortui non resurgunt, neque Christus resurrexit.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Quod si Christus non resurrexit, vana est fides vestra, adhuc enim estis in peccatis vestris.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 Ergo et qui dormierunt in Christo, perierunt.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Si in hac vita tantum in Christo sperantes sumus, miserabiliores sumus omnibus hominibus.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Nunc autem Christus resurrexit a mortuis primitiae dormientium,
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 quoniam quidem per hominem mors, et per hominem resurrectio mortuorum.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Et sicut in Adam omnes moriuntur, ita et in Christo omnes vivificabuntur.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Unusquisque autem in suo ordine, primitiae Christus: deinde ii, qui sunt Christi, qui in adventu eius crediderunt.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Deinde finis: cum tradiderit regnum Deo et Patri, cum evacuaverit omnem principatum, et potestatem, et virtutem.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Oportet autem illum regnare donec ponat omnes inimicos sub pedibus eius.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Novissime autem inimica destruetur mors: Omnia enim subiecit pedibus eius. Cum autem haec dicat:
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Omnia subiecta sunt ei, sine dubio praeter eum, qui subiecit ei omnia.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 Cum autem subiecta fuerint illi omnia: tunc et ipse Filius subiectus erit ei, qui subiecit sibi omnia, ut sit Deus omnia in omnibus.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Alioquin quid facient qui baptizantur pro mortuis, si omnino mortui non resurgunt? ut quid et baptizantur pro illis?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 ut quid et nos periclitamur omni hora?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Quotidie morior propter vestram gloriam, fratres, quam habeo in Christo Iesu Domino nostro.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Si (secundum hominem) ad bestias pugnavi Ephesi, quid mihi prodest, si mortui non resurgunt? manducemus, et bibamus, cras enim moriemur.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Nolite seduci: Corrumpunt mores bonos colloquia mala.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Evigilate iusti, et nolite peccare: ignorantiam enim Dei quidam habent, ad reverentiam vobis loquor.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Sed dicet aliquis: Quomodo resurgunt mortui? qualive corpore venient?
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Insipiens, tu quod seminas non vivificatur, nisi prius moriatur.
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Et quod seminas, non corpus, quod futurum est, seminas, sed nudum granum, ut puta tritici, aut alicuius ceterorum.
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Deus autem dat illi corpus sicut vult: ut unicuique seminum proprium corpus.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Non omnis caro, eadem caro: sed alia quidem hominum, alia vero pecorum, alia volucrum, alia autem piscium.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Et corpora caelestia, et corpora terrestria: sed alia quidem caelestium gloria, alia autem terrestrium:
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Alia claritas solis, alia claritas lunae, et alia claritas stellarum. Stella enim a stella differt in claritate:
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 sic et resurrectio mortuorum. Seminatur in corruptione, surget in incorruptione.
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Seminatur in ignobilitate, surget in gloria: Seminatur in infirmitate, surget in virtute:
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Seminatur corpus animale, surget corpus spiritale. Si est corpus animale, est et spiritale, sicut scriptum est:
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Factus est primus homo Adam in animam viventem, novissimus Adam in spiritum vivificantem.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Sed non prius quod spiritale est, sed quod animale: deinde quod spiritale.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Primus homo de terra, terrenus: secundus homo de caelo, caelestis.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Qualis terrenus, tales et terreni: et qualis caelestis, tales et caelestes.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Igitur, sicut portavimus imaginem terreni, portemus et imaginem caelestis.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Hoc autem dico, fratres: quia caro et sanguis regnum Dei possidere non possunt: neque corruptio incorruptelam possidebit.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Ecce mysterium vobis dico: Omnes quidem resurgemus, sed non omnes immutabimur.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 In momento, in ictu oculi, in novissima tuba: canet enim tuba, et mortui resurgent incorrupti: et nos immutabimur.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Oportet enim corruptibile hoc induere incorruptionem: et mortale hoc induere immortalitatem.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Cum autem mortale hoc induerit immortalitatem, tunc fiet sermo, qui scriptus est: Absorpta est mors in victoria.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 Stimulus autem mortis peccatum est: virtus vero peccati lex.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Deo autem gratias, qui dedit nobis victoriam per Dominum nostrum Iesum Christum.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Itaque fratres mei dilecti, stabiles estote, et immobiles: abundantes in opere Domini semper, scientes quod labor vester non est inanis in Domino.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
