Marcum 13
1 Et cum egrederetur de templo, ait illi unus ex discipulis suis: Magister, aspice quales lapides, et quales structuræ.
og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"
2 Et respondens Jesus, ait illi: Vides has omnes magnas ædificationes? Non relinquetur lapis super lapidem, qui non destruatur.
Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
3 Et cum sederet in monte Olivarum contra templum, interrogabant eum separatim Petrus, et Jacobus, et Joannes, et Andreas:
Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4 Dic nobis, quando ista fient? et quod signum erit, quando hæc omnia incipient consummari?
"Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"
5 Et respondens Jesus cœpit dicere illis: Videte ne quis vos seducat:
Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"
6 multi enim venient in nomine meo, dicentes quia ego sum: et multos seducent.
Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
7 Cum audieritis autem bella, et opiniones bellorum, ne timueritis: oportet enim hæc fieri: sed nondum finis.
Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.
8 Exsurget enim gens contra gentem, et regnum super regnum, et erunt terræmotus per loca, et fames. Initium dolorum hæc.
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
9 Videte autem vosmetipsos. Tradent enim vos in consiliis, et in synagogis vapulabitis, et ante præsides et reges stabitis propter me, in testimonium illis.
Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
10 Et in omnes gentes primum oportet prædicari Evangelium.
Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
11 Et cum duxerint vos tradentes, nolite præcogitare quid loquamini: sed quod datum vobis fuerit in illa hora, id loquimini: non enim vos estis loquentes, sed Spiritus Sanctus.
Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.
12 Tradet autem frater fratrem in mortem, et pater filium: et consurgent filii in parentes, et morte afficient eos.
Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.
13 Et eritis odio omnibus propter nomen meum. Qui autem sustinuerit in finem, hic salvus erit.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14 Cum autem videritis abominationem desolationis stantem, ubi non debet, qui legit, intelligat: tunc qui in Judæa sunt, fugiant in montes:
Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
15 et qui super tectum, ne descendat in domum, nec introëat ut tollat quid de domo sua:
men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;
16 et qui in agro erit, non revertatur retro tollere vestimentum suum.
og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
17 Væ autem prægnantibus et nutrientibus in illis diebus.
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18 Orate vero ut hieme non fiant.
Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
19 Erunt enim dies illi tribulationes tales quales non fuerunt ab initio creaturæ, quam condidit Deus usque nunc, neque fient.
thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
20 Et nisi breviasset Dominus dies, non fuisset salva omnis caro: sed propter electos, quos elegit, breviavit dies.
Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage
21 Et tunc si quis vobis dixerit: Ecce hic est Christus, ecce illic, ne credideritis.
Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
22 Exsurgent enim pseudochristi et pseudoprophetæ, et dabunt signa et portenta ad seducendos, si fieri potest, etiam electos.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
23 Vos ergo videte: ecce prædixi vobis omnia.
Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
24 Sed in illis diebus, post tribulationem illam, sol contenebrabitur, et luna non dabit splendorem suum:
Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,
25 et stellæ cæli erunt decidentes, et virtutes, quæ in cælis sunt, movebuntur.
og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
26 Et tunc videbunt Filium hominis venientem in nubibus cum virtute multa et gloria.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 Et tunc mittet angelos suos, et congregabit electos suos a quatuor ventis, a summo terræ usque ad summum cæli.
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28 A ficu autem discite parabolam. Cum jam ramus ejus tener fuerit, et nata fuerint folia, cognoscitis quia in proximo sit æstas:
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
29 sic et vos cum videritis hæc fieri, scitote quod in proximo sit, in ostiis.
Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
30 Amen dico vobis, quoniam non transibit generatio hæc, donec omnia ista fiant.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete
31 Cælum et terra transibunt, verba autem mea non transibunt.
Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:
32 De die autem illo vel hora nemo scit, neque angeli in cælo, neque Filius, nisi Pater.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33 Videte, vigilate, et orate: nescitis enim quando tempus sit.
Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.
34 Sicut homo qui peregre profectus reliquit domum suam, et dedit servis suis potestatem cujusque operis, et janitori præcepit ut vigilet,
Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,
35 vigilate ergo (nescitis enim quando dominus domus veniat: sero, an media nocte, an galli cantu, an mane),
våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36 ne, cum venerit repente, inveniat vos dormientes.
for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
37 Quod autem vobis dico, omnibus dico: Vigilate.
Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"
