Romanos 6
1 Quid ergo dicemus? Permanebimus in peccato ut gratia abundet?
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
2 Absit. Qui enim mortui sumus peccato, quomodo adhuc vivemus in illo?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3 An ignoratis quia quicumque baptizati sumus in Christo Iesu, in morte ipsius baptizati sumus?
Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4 Consepulti enim sumus cum illo per baptismum in mortem: ut quomodo Christus surrexit a mortuis per gloriam Patris, ita et nos in novitate vitæ ambulemus.
Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
5 Si enim complantati facti sumus similitudini mortis eius: simul et resurrectionis erimus.
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
6 Hoc scientes, quia vetus homo noster simul crucifixus est, ut destruatur corpus peccati, et ultra non serviamus peccato.
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7 Qui enim mortuus est, iustificatus est a peccato.
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Si autem mortui sumus cum CHRISTO: credimus quia simul etiam vivemus cum Christo:
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
9 scientes quod Christus resurgens ex mortuis iam non moritur, mors illi ultra non dominabitur.
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10 Quod enim mortuus est peccato, mortuus est semel: quod autem vivit, vivit Deo.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11 Ita et vos existimate, vos mortuos quidem esse peccato, viventes autem Deo, in Christo Iesu Domino nostro.
Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Non ergo regnet peccatum in vestro mortali corpore ut obediatis concupiscentiis eius.
Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
13 Sed neque exhibeatis membra vestra arma iniquitatis peccato: sed exhibete vos Deo, tamquam ex mortuis viventes: et membra vestra arma iustitiæ Deo.
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
14 Peccatum enim vobis non dominabitur: non enim sub lege estis, sed sub gratia.
Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
15 Quid ergo? peccabimus, quoniam non sumus sub lege, sed sub gratia? Absit.
Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
16 Nescitis quoniam cui exhibetis vos servos ad obediendum, servi estis eius, cui obeditis, sive peccati ad mortem, sive obeditionis ad iustitiam?
Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 Gratias autem Deo quod fuistis servi peccati, obedistis autem ex corde in eam formam doctrinæ, in quam traditi estis.
Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
18 Liberati autem a peccato, servi facti estis iustitiæ.
Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
19 Humanum dico, propter infirmitatem carnis vestræ: sicut enim exhibuistis membra vestra servire immunditiæ, et iniquitati ad iniquitatem, ita nunc exhibete membra vestra servire iustitiæ in santificationem.
Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
20 Cum enim servi essetis peccati, liberi fuistis iustitiæ.
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
21 Quem ergo fructum habuistis tunc in illis, in quibus nunc erubescitis? Nam finis illorum mors est.
Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
