Psalmorum 6

1 In finem in carminibus, Psalmus David, pro octava. Domine, ne in furore tuo arguas me, neque in ira tua corripias me,

(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

2 Miserere mei Domine quoniam infirmus sum: sana me Domine quoniam conturbata sunt ossa mea.

vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

3 Et anima mea turbata est valde: sed tu Domine usquequo?

Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

4 Convertere Domine, et eripe animam meam: salvum me fac propter misericordiam tuam,

Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

5 Quoniam non est in morte qui memor sit tui: in inferno autem quis confitebitur tibi? (Sheol h7585)

Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol h7585)

6 Laboravi in gemitu meo, lavabo per singulas noctes lectum meum: lacrymis meis stratum meum rigabo.

Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

7 Turbatus est a furore oculus meus: inveteravi inter omnes inimicos meos.

mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

8 Discedite a me omnes qui operamini iniquitatem: quoniam exaudivit Dominus vocem fletus mei.

Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

9 Exaudivit Dominus deprecationem meam, Dominus orationem meam suscepit.

HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

10 Erubescant, et conturbentur vehementer omnes inimici mei: convertantur et erubescant valde velociter.

Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.