Psalmorum 6

1 In finem in carminibus, Psalmus David, pro octava. Domine, ne in furore tuo arguas me, neque in ira tua corripias me,

Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

2 Miserere mei Domine quoniam infirmus sum: sana me Domine quoniam conturbata sunt ossa mea.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.

3 Et anima mea turbata est valde: sed tu Domine usquequo?

Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?

4 Convertere Domine, et eripe animam meam: salvum me fac propter misericordiam tuam,

Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!

5 Quoniam non est in morte qui memor sit tui: in inferno autem quis confitebitur tibi? (Sheol h7585)

Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)

6 Laboravi in gemitu meo, lavabo per singulas noctes lectum meum: lacrymis meis stratum meum rigabo.

Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.

7 Turbatus est a furore oculus meus: inveteravi inter omnes inimicos meos.

Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.

8 Discedite a me omnes qui operamini iniquitatem: quoniam exaudivit Dominus vocem fletus mei.

Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.

9 Exaudivit Dominus deprecationem meam, Dominus orationem meam suscepit.

Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.

10 Erubescant, et conturbentur vehementer omnes inimici mei: convertantur et erubescant valde velociter.

Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.