Proverbiorum 5
1 Fili mi, attende ad sapientiam meam, et prudentiæ meæ inclina aurem tuam,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
2 ut custodias cogitationes, et disciplinam labia tua conservent. Ne attendas fallaciæ mulieris.
at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
3 favus enim distillans labia meretricis, et nitidius oleo guttur eius.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
4 novissima autem illius amara quasi absinthium, et acuta quasi gladius biceps.
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol h7585)
6 Per semitam vitæ non ambulant, vagi sunt gressus eius, et investigabiles.
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
7 Nunc ergo fili mi audi me, et ne recedas a verbis oris mei.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
8 Longe fac ab ea viam tuam, et ne appropinques foribus domus eius.
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 Ne des alienis honorem tuum, et annos tuos crudeli.
at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
10 ne forte implentur extranei viribus tuis, et labores tui sint in domo aliena,
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
11 et gemas in novissimis, quando consumseris carnes tuas et corpus tuum, et dicas:
så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
12 Cur detestatus sum disciplinam, et increpationibus non acquievit cor meum,
og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
13 nec audivi vocem docentium me, et magistris non inclinavi aurem meam?
så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
14 Pene fui in omni malo, in medio ecclesiæ et synagogæ.
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
15 Bibe aquam de cisterna tua, et fluenta putei tui:
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 Deriventur fontes tui foras, et in plateis aquas tuas divide.
lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
17 Habeto eas solus, nec sint alieni participes tui.
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
18 Sit vena tua benedicta, et lætare cum muliere adolescentiæ tuæ:
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 cerva charissima, et gratissimus hinnulus. ubera eius inebrient te in omni tempore, in amore eius delectare iugiter.
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
20 Quare seduceris fili mi ab aliena, et foveris in sinu alterius?
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 Respicit Dominus vias hominis, et omnes gressus eius considerat.
Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 Iniquitates suas capiunt impium, et funibus peccatorum suorum constringitur.
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 Ipse morietur, quia non habuit disciplinam, et in multitudine stultitiæ suæ decipietur.
han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
