Proverbiorum 1
1 Parabolæ Salomonis, filii David, regis Israel.
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Ad sciendam sapientiam, et disciplinam:
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 ad intelligenda verba prudentiæ: et suscipiendam eruditionem doctrinæ, iustitiam, et iudicium, et æquitatem:
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 ut detur parvulis astutia, adolescenti scientia, et intellectus.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Audiens sapiens, sapientior erit: et intelligens, gubernacula possidebit.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 Animadvertet parabolam, et interpretationem, verba sapientum, et ænigmata eorum.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 Timor Domini principium sapientiæ. Sapientiam, atque doctrinam stulti despiciunt.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Audi, fili mi, disciplinam patris tui, et ne dimittas legem matris tuæ:
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 ut addatur gratia capiti tuo, et torques collo tuo.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Fili mi, si te lactaverint peccatores, ne acquiescas eis.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Si dixerint: Veni nobiscum, insidiemur sanguini, abscondamus tendiculas contra insontem frustra:
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 Omnem pretiosam substantiam reperiemus, implebimus domos nostras spoliis.
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Sortem mitte nobiscum, marsupium unum sit omnium nostrum.
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 Fili mi, ne ambules cum eis, prohibe pedem tuum a semitis eorum.
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Pedes enim illorum ad malum currunt, et festinant ut effundant sanguinem.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Frustra autem iacitur rete ante oculos pennatorum.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Ipsi quoque contra sanguinem suum insidiantur, et moliuntur fraudes contra animas suas.
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Sic semitæ omnis avari, animas possidentium rapiunt.
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 Sapientia foris prædicat, in plateis dat vocem suam:
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 in capite turbarum clamitat, in foribus portarum urbis profert verba sua, dicens:
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 Usquequo parvuli diligitis infantiam, et stulti ea, quæ sibi sunt noxia, cupient, et imprudentes odibunt scientiam?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Convertimini ad correptionem meam: en proferam vobis spiritum meum, et ostendam vobis verba mea.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Quia vocavi, et renuistis: extendi manum meam, et non fuit qui aspiceret.
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Despexistis omne consilium meum, et increpationes meas neglexistis.
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 Ego quoque in interitu vestro ridebo, et subsannabo, cum vobis id, quod timebatis, advenerit.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 Cum irruerit repentina calamitas, et interitus quasi tempestas ingruerit: quando venerit super vos tribulatio, et angustia:
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Tunc invocabunt me, et non exaudiam: mane consurgent, et non invenient me:
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 eo quod exosam habuerint disciplinam, et timorem Domini non susceperint,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 nec acquieverint consilio meo, et detraxerint universæ correptioni meæ.
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 Comedent igitur fructus viæ suæ, suisque consiliis saturabuntur.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 Aversio parvulorum interficiet eos, et prosperitas stultorum perdet illos.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Qui autem me audierit, absque terrore requiescet, et abundantia perfruetur, timore malorum sublato.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
