Marcum 3
1 Et introivit iterum in synagogam: et erat ibi homo habens manum aridam.
Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
2 Et observabant eum, si sabbatis curaret, ut accusarent illum.
Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
3 Et ait homini habenti manum aridam: Surge in medium.
Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
4 Et dicit eis: Licet sabbatis benefacere, an male? animam salvam facere, an perdere? At illi tacebant.
Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
5 Et circumspiciens eos cum ira, contristatus super cæcitate cordis eorum, dicit homini: Extende manum tuam. Et extendit, et restituta est manus illi.
Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
6 Exeuntes autem Pharisæi, statim cum Herodianis consilium faciebant adversus eum quomodo eum perderent.
Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
7 Iesus autem cum discipulis suis secessit ad mare: et multa turba a Galilæa, et Iudæa secuta est eum,
Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
8 et ab Ierosolymis, et ab Idumæa, et trans Iordanem: et qui circa Tyrum, et Sidonem, multitudo magna, audientes, quæ faciebat, venerunt ad eum.
og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 Et dicit discipulis suis ut navicula sibi deserviret propter turbam, ne comprimerent eum.
Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10 multos enim sanabat ita ut irruerent in eum ut illum tangerent quotquot habebant plagas.
Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
11 Et spiritus immundi, cum illum videbant, procidebant ei: et clamabant dicentes:
Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
12 Tu es Filius Dei. Et vehementer comminabatur eis ne manifestarent illum.
Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
13 Et ascendens in montem vocavit ad se quos voluit ipse: et venerunt ad eum.
Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14 Et fecit ut essent duodecim cum illo: et ut mitteret eos prædicare.
Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15 Et dedit illis potestatem curandi infirmitates, et eiiciendi dæmonia.
og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
16 Et imposuit Simoni nomen Petrus:
Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17 et Iacobum Zebedæi, et Ioannem fratrem Iacobi, et imposuit eis nomina Boanerges, quod est, Filii tonitrui:
fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18 et Andræam, et Philippum, et Bartholomæum, et Matthæum, et Thomam, et Iacobum Alphæi, et Thaddæum, et Simonem Cananæum,
og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 et Iudas Iscariotem, qui et tradidit illum.
og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
20 Et veniunt ad domum: et convenit iterum turba, ita ut non possent neque panem manducare.
Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
21 Et cum audissent sui, exierunt tenere eum: dicebant enim: Quoniam in furorem versus est.
Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
22 Et Scribæ, qui ab Ierosolymis descenderant, dicebant: Quoniam Beelzebub habet, et quia in principe dæmoniorum eiicit dæmonia.
Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
23 Et convocatis eis in parabolis dicebat illis: Quomodo potest satanas satanam eiicere?
Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24 Et si regnum in se dividatur, non potest regnum illud stare.
Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
25 Et si domus super semetipsam dispertiatur, non potest domus illa stare.
Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
26 Et si satanas consurrexerit in semetipsum, dispertitus est, et non poterit stare, sed finem habet.
Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
27 Nemo potest vasa fortis ingressus in domum diripere, nisi prius fortem alliget, et tunc domum eius diripiet.
Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
28 Amen dico vobis, quoniam omnia dimittentur filiis hominum peccata, et blasphemiæ, quibus blasphemaverint:
Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
30 Quoniam dicebant: Spiritum immundum habet.
De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
31 Et veniunt mater eius et fratres: et foris stantes miserunt ad eum vocantes eum,
Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32 et sedebat circa eum turba: et dicunt ei: Ecce mater tua, et fratres tui foris quærunt te.
Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
33 Et respondens eis, ait: Quæ est mater mea, et fratres mei?
Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
34 Et circumspiciens eos, qui in circuitu eius sedebant, ait: Ecce mater mea, et fratres mei.
Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
35 Qui enim fecerit voluntatem Dei, hic frater meus, et soror mea, et mater est.
Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
