Job 24
1 Ab Omnipotente non sunt abscondita tempora: qui autem noverunt eum, ignorant dies illius.
Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
2 Alii terminos transtulerunt, diripuerunt greges, et paverunt eos.
Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
3 Asinum pupillorum abegerunt, et abstulerunt pro pignore bovem viduæ.
man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
4 Subverterunt pauperum viam, et oppresserunt pariter mansuetos terræ.
man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
5 Alii quasi onagri in deserto egrediuntur ad opus suum: vigilantes ad prædam, præparant panem liberis.
Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
6 Agrum non suum demetunt: et vineam eius, quem vi oppresserint, vindemiant.
De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
7 Nudos dimittunt homines, indumenta tollentes, quibus non est operimentum in frigore:
Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8 Quos imbres montium rigant: et non habentes velamen, amplexantur lapides.
De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9 Vim fecerunt deprædantes pupillos, et vulgum pauperem spoliaverunt.
Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
10 Nudis et incedentibus absque vestitu, et esurientibus tulerunt spicas.
Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11 Inter acervos eorum meridiati sunt, qui calcatis torcularibus sitiunt.
De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12 De civitatibus fecerunt viros gemere, et anima vulneratorum clamavit, et Deus inultum abire non patitur.
Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13 Ipsi fuerunt rebelles lumini, nescierunt vias eius, nec reversi sunt per semitas eius.
Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14 Mane primo consurgit homicida, interficit egenum et pauperem: per noctem vero erit quasi fur.
Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
15 Oculus adulteri observat caliginem, dicens: Non me videbit oculus: et operiet vultum suum.
Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16 Perfodit in tenebris domos, sicut in die condixerant sibi, et ignoraverunt lucem.
I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17 Si subito apparuerit aurora, arbitrantur umbram mortis: et sic in tenebris quasi in luce ambulant.
Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18 Levis est super faciem aquæ: maledicta sit pars eius in terra, nec ambulet per viam vinearum.
Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
20 Obliviscatur eius misericordia: dulcedo illius vermes: non sit in recordatione, sed conteratur quasi lignum infructuosum.
Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21 Pavit enim sterilem, quæ non parit, et viduæ bene non fecit.
han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22 Detraxit fortes in fortitudine sua: et cum steterit, non credet vitæ suæ.
Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23 Dedit ei Deus locum pœnitentiæ, et ille abutitur eo in superbiam: oculi autem eius sunt in viis illius.
Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24 Elevati sunt ad modicum, et non subsistent, et humiliabuntur sicut omnia, et auferentur, et sicut summitates spicarum conterentur.
De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
25 Quod si non est ita, quis me potest arguere esse mentitum, et ponere ante Deum verba mea?
Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
