Corinthios I 10

1 Nolo enim vos ignorare fratres quoniam patres nostri omnes sub nube fuerunt, et omnes mare transierunt,

Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

2 et omnes in Moyse baptizati sunt in nube, et in mari:

og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

3 et omnes eandem escam spiritalem manducaverunt,

og spiste alle den samme åndelige Mad

4 et omnes eundem potum spiritalem biberunt: (bibebant autem de spiritali, consequente eos, petra: petra autem erat Christus)

og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

5 sed non in pluribus eorum beneplacitum est Deo: nam prostrati sunt in deserto.

Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

6 Hæc autem in figura facta sunt nostri, ut non simus concupiscentes malorum, sicut et illi concupierunt.

Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

7 neque idololatræ efficiamini, sicut quidam ex ipsis: quemadmodum scriptum est: Sedit populus manducare, et bibere, et surrexerunt ludere.

Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

8 neque fornicemur, sicut quidam ex ipsis fornicati sunt, et ceciderunt una die viginti tria millia.

Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

9 Neque tentemus Christum: sicut quidam eorum tentaverunt, et a serpentibus perierunt.

Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

10 Neque murmuraveritis, sicut quidam eorum murmuraverunt, et perierunt ab exterminatore.

Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

11 Hæc autem omnia in figura contingebant illis: scripta sunt autem ad correptionem nostram, in quos fines sæculorum devenerunt. (aiōn g165)

Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)

12 Itaque qui se existimat stare, videat ne cadat.

Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

13 Tentatio vos non apprehendat nisi humana: fidelis autem Deus est, qui non patietur vos tentari supra id, quod potestis, sed faciet etiam cum tentatione proventum ut possitis sustinere.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

14 Propter quod charissimi mihi, fugite ab idolorum cultura:

Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

15 Ut prudentibus loquor, vos ipsi iudicate quod dico.

Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

16 Calix benedictionis, cui benedicimus, nonne communicatio sanguinis Christi est? et panis, quem frangimus, nonne participatio corporis Domini est?

Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

17 Quoniam unus panis, unum corpus multi sumus, omnes, qui de uno pane participamus.

Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

18 Videte Israel secundum carnem: nonne qui edunt hostias, participes sunt altaris?

Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

19 Quid ergo? dico quod idolis immolatum sit aliquid? aut quod idolum, sit aliquid?

Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

20 Sed quæ immolant Gentes, dæmoniis immolant, et non Deo. Nolo autem vos socios fieri dæmoniorum:

Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

21 non potestis calicem Domini bibere, et calicem dæmoniorum: non potestis mensæ Domini participes esse, et mensæ dæmoniorum.

I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

22 An æmulamur Dominum? Numquid fortiores illo sumus? Omnia mihi licent, sed non omnia expediunt.

Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

23 Omnia mihi licent, sed non omnia ædificat.

Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

24 Nemo quod suum est quærat, sed quod alterius.

Ingen søge sit eget, men Næstens!

25 Omne, quod in macello vænit, manducate, nihil interrogantes propter conscientiam.

Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

26 Domini est terra, et plenitudo eius.

thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

27 Si quis vocat vos infidelium, et vultis ire: omne, quod vobis apponitur, manducate, nihil interrogantes propter conscientiam.

Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

28 Si quis autem dixerit: Hoc immolatum est idolis: nolite manducare propter illum, qui indicavit, et propter conscientiam:

Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

29 conscientiam autem dico non tuam, sed alterius. Ut quid enim libertas mea iudicatur ab aliena conscientia?

Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

30 Si ego cum gratia participo, quid blasphemor pro eo quod gratias ago?

Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

31 Sive ergo manducatis, sive bibitis, sive aliud quid facitis: omnia in gloriam Dei facite.

Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

32 Sine offensione estote Iudæis, et Gentibus, et Ecclesiæ Dei:

Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

33 sicut et ego per omnia omnibus placeo, non quærens quod mihi utile est, sed quod multis: ut salvi fiant.

ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.