Psalmorum 64

1 In finem, Psalmus David. Exaudi Deus orationem meam cum deprecor: a timore inimici eripe animam meam.

Til Sangmesteren. En Salme af David.

2 Protexisti me a conventu malignantium: a multitudine operantium iniquitatem.

Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

3 Quia exacuerunt ut gladium linguas suas: intenderunt arcum rem amaram,

skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

4 ut sagittent in occultis immaculatum.

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

5 Subito sagittabunt eum, et non timebunt: firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos: dixerunt: Quis videbit eos?

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

6 Scrutati sunt iniquitates: defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum:

Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

7 et exaltabitur Deus. Sagittæ parvulorum factæ sunt plagæ eorum:

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

8 et infirmatæ sunt contra eos linguæ eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos:

Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

9 et timuit omnis homo. Et annunciaverunt opera Dei: et facta eius intellexerunt.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

10 Lætabitur iustus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!