Psalmorum 119
1 Alleluia. ALEPH. Beati immaculati in via: qui ambulant in lege Domini.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Beati, qui scrutantur testimonia eius: in toto corde exquirunt eum.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 Non enim qui operantur iniquitatem, in viis eius ambulaverunt.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Tu mandasti mandata tua custodiri nimis.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 Utinam dirigantur viæ meæ, ad custodiendas iustificationes tuas.
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 Tunc non confundar, cum perspexero in omnibus mandatis tuis.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 Confitebor tibi in directione cordis: in eo quod didici iudicia iustitiæ tuæ.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Iustificationes tuas custodiam: non me derelinquas usquequaque.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 BETH. In quo corrigit adolescentior viam suam? in custodiendo sermones tuos.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 In toto corde meo exquisivi te: ne repellas me a mandatis tuis.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 In corde meo abscondi eloquia tua: ut non peccem tibi.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Benedictus es Domine: doce me iustificationes tuas.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 In labiis meis, pronunciavi omnia iudicia oris tui.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 In via testimoniorum tuorum delectatus sum, sicut in omnibus divitiis.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 In mandatis tuis exercebor: et considerabo vias tuas.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 In iustificationibus tuis meditabor: non obliviscar sermones tuos.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 GHIMEL. Retribue servo tuo, vivifica me: et custodiam sermones tuos.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Revela oculos meos: et considerabo mirabilia de lege tua.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Incola ego sum in terra: non abscondas a me mandata tua.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Concupivit anima mea desiderare iustificationes tuas, in omni tempore.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Increpasti superbos: maledicti qui declinant a mandatis tuis.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Aufer a me opprobrium, et contemptum: quia testimonia tua exquisivi.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 Etenim sederunt principes, et adversum me loquebantur: servus autem tuus exercebatur in iustificationibus tuis.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 Nam et testimonia tua meditatio mea est: et consilium meum iustificationes tuæ.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 DALETH. Adhæsit pavimento anima mea: vivifica me secundum verbum tuum.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Vias meas enunciavi, et exaudisti me: doce me iustificationes tuas.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Viam iustificationum tuarum instrue me: et exercebor in mirabilibus tuis.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Dormitavit anima mea præ tædio: confirma me in verbis tuis.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Viam iniquitatis amove a me: et de lege tua miserere mei.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 Viam veritatis elegi: iudicia tua non sum oblitus.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Adhæsi testimoniis tuis Domine: noli me confundere.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Viam mandatorum tuorum cucurri, cum dilatasti cor meum.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 HE. Legem pone mihi Domine viam iustificationum tuarum: et exquiram eam semper.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Da mihi intellectum, et scrutabor legem tuam: et custodiam illam in toto corde meo.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Deduc me in semitam mandatorum tuorum: quia ipsam volui.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Inclina cor meum in testimonia tua: et non in avaritiam.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Averte oculos meos ne videant vanitatem: in via tua vivifica me.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Statue servo tuo eloquium tuum, in timore tuo.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Amputa opprobrium meum, quod suspicatus sum: quia iudicia tua iucunda.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Ecce concupivi mandata tua: in æquitate tua vivifica me.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 VAU. Et veniat super me misericordia tua Domine: salutare tuum secundum eloquium tuum.
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 Et respondebo exprobrantibus mihi verbum: quia speravi in sermonibus tuis.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque: quia in iudiciis tuis supersperavi.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Et custodiam legem tuam semper: in sæculum et in sæculum sæculi.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Et ambulabam in latitudine: quia mandata tua exquisivi.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum: et non confundebar.
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 Et meditabar in mandatis tuis, quæ dilexi.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 Et levavi manus meas ad mandata tua, quæ dilexi: et exercebar in iustificationibus tuis.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 ZAIN. Memor esto verbi tui servo tuo, in quo mihi spem dedisti.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Hæc me consolata est in humilitate mea: quia eloquium tuum vivificavit me.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Superbi inique agebant usquequaque: a lege autem tua non declinavi.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Memor fui iudiciorum tuorum a sæculo Domine: et consolatus sum.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Defectio tenuit me, pro peccatoribus derelinquentibus legem tuam.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Cantabiles mihi erant iustificationes tuæ, in loco peregrinationis meæ.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Memor fui nocte nominis tui Domine: et custodivi legem tuam.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Hæc facta est mihi: quia iustificationes tuas exquisivi.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 HETH. Portio mea Domine, dixi custodire legem tuam.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo: miserere mei secundum eloquium tuum.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Cogitavi vias meas: et converti pedes meos in testimonia tua.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Paratus sum, et non sum turbatus: ut custodiam mandata tua.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Funes peccatorum circumplexi sunt me: et legem tuam non sum oblitus.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Media nocte surgebam ad confitendum tibi, super iudicia iustificationis tuæ.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Particeps ego sum omnium timentium te: et custodientium mandata tua.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Misericordia tua Domine plena est terra: iustificationes tuas doce me.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 TETH. Bonitatem fecisti cum servo tuo Domine, secundum verbum tuum.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Bonitatem, et disciplinam, et scientiam doce me: quia mandatis tuis credidi.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Priusquam humiliarer ego deliqui: propterea eloquium tuum custodivi.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Bonus es tu: et in bonitate tua doce me iustificationes tuas.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Multiplicata est super me iniquitas superborum: ego autem in toto corde meo scrutabor mandata tua.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Coagulatum est sicut lac cor eorum: ego vero legem tuam meditatus sum.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Bonum mihi quia humiliasti me: ut discam iustificationes tuas.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Bonum mihi lex oris tui, super millia auri, et argenti.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 IOD. Manus tuæ fecerunt me, et plasmaverunt me: da mihi intellectum, et discam mandata tua.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 Qui timent te videbunt me, et lætabuntur: quia in verba tua supersperavi.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Cognovi Domine quia æquitas iudicia tua: et in veritate tua humiliasti me.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Fiat misericordia tua ut consoletur me, secundum eloquium tuum servo tuo.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Veniant mihi miserationes tuæ, et vivam: quia lex tua meditatio mea est.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Confundantur superbi, quia iniuste iniquitatem fecerunt in me: ego autem exercebor in mandatis tuis.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Convertantur mihi timentes te: et qui noverunt testimonia tua.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Fiat cor meum immaculatum in iustificationibus tuis, ut non confundar.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 CAPH. Defecit in salutare tuum anima mea: et in verbum tuum supersperavi.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Defecerunt oculi mei in eloquium tuum, dicentes: Quando consolaberis me?
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 Quia factus sum sicut uter in pruina: iustificationes tuas non sum oblitus.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Quot sunt dies servi tui: quando facies de persequentibus me iudicium?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Narraverunt mihi iniqui fabulationes: sed non ut lex tua.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Omnia mandata tua veritas: inique persecuti sunt me, adiuva me.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Paulominus consummaverunt me in terra: ego autem non dereliqui mandata tua.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Secundum misericordiam tuam vivifica me: et custodiam testimonia oris tui.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 LAMED. In æternum Domine, verbum tuum permanet in cælo.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 In generationem et generationem veritas tua: fundasti terram, et permanet.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Ordinatione tua perseverat dies: quoniam omnia serviunt tibi.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Nisi quod lex tua meditatio mea est: tunc forte periissem in humilitate mea.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 In æternum non obliviscar iustificationes tuas: quia in ipsis vivificasti me.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Tuus sum ego, salvum me fac: quoniam iustificationes tuas exquisivi.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 Me expectaverunt peccatores ut perderent me: testimonia tua intellexi.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Omnis consummationis vidi finem: latum mandatum tuum nimis.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 MEM. Quomodo dilexi legem tuam Domine? tota die meditatio mea est.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo: quia in æternum mihi est.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Super omnes docentes me intellexi: quia testimonia tua meditatio mea est.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Super senes intellexi: quia mandata tua quæsivi.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Ab omni via mala prohibui pedes meos: ut custodiam verba tua.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 A iudiciis tuis non declinavi: quia tu legem posuisti mihi.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Quam dulcia faucibus meis eloquia tua, super mel ori meo!
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 A mandatis tuis intellexi: propterea odivi omnem viam iniquitatis.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 NUN. Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Iuravi, et statui custodire iudicia iustitiæ tuæ.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Humiliatus sum usquequaque Domine: vivifica me secundum verbum tuum.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Voluntaria oris mei beneplacita fac Domine: et iudicia tua doce me.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Anima mea in manibus meis semper: et legem tuam non sum oblitus.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Posuerunt peccatores laqueum mihi: et de mandatis tuis non erravi.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Hereditate acquisivi testimonia tua in æternum: quia exultatio cordis mei sunt.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Inclinavi cor meum ad faciendas iustificationes tuas in æternum, propter retributionem.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 SAMECH. Iniquos odio habui: et legem tuam dilexi.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Adiutor, et susceptor meus es tu: et in verbum tuum supersperavi.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Declinate a me maligni: et scrutabor mandata Dei mei.
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Suscipe me secundum eloquium tuum, et vivam: et non confundas me ab expectatione mea.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Adiuva me, et salvus ero: et meditabor in iustificationibus tuis semper.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Sprevisti omnes discedentes a iudiciis tuis: quia iniusta cogitatio eorum.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Prævaricantes reputavi omnes peccatores terræ: ideo dilexi testimonia tua.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Confige timore tuo carnes meas: a iudiciis enim tuis timui.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 AIN. Feci iudicium et iustitiam: non tradas me calumniantibus me.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Suscipe servum tuum in bonum: non calumnientur me superbi.
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Oculi mei defecerunt in salutare tuum: et in eloquium iustitiæ tuæ.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam: et iustificationes tuas doce me.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Servus tuus sum ego: da mihi intellectum, ut sciam testimonia tua.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Tempus faciendi Domine: dissipaverunt legem tuam.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Ideo dilexi mandata tua, super aurum et topazion.
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 Propterea ad omnia mandata tua dirigebar: omnem viam iniquam odio habui.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 PHE. Mirabilia testimonia tua: ideo scrutata est ea anima mea.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Declaratio sermonum tuorum illuminat: et intellectum dat parvulis.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Os meum aperui, et attraxi spiritum: quia mandata tua desiderabam.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Aspice in me, et miserere mei, secundum iudicium diligentium nomen tuum.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Gressus meos dirige secundum eloquium tuum: et non dominetur mei omnis iniustitia.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Redime me a calumniis hominum: ut custodiam mandata tua.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Faciem tuam illumina super servum tuum: et doce me iustificationes tuas.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Exitus aquarum deduxerunt oculi mei: quia non custodierunt legem tuam.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 SADE. Iustus es Domine: et rectum iudicium tuum.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Mandasti iustitiam testimonia tua: et veritatem tuam nimis.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Tabescere me fecit zelus meus: quia obliti sunt verba tua inimici mei.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 Ignitum eloquium tuum vehementer: et servus tuus dilexit illud.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Adolescentulus sum ego, et contemptus: iustificationes tuas non sum oblitus.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Iustitia tua, iustitia in æternum: et lex tua veritas.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Tribulatio, et angustia invenerunt me: mandata tua meditatio mea est.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Æquitas testimonia tua in æternum: intellectum da mihi, et vivam.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 COPH. Clamavi in toto corde meo, exaudi me Domine: iustificationes tuas requiram.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Clamavi ad te, salvum me fac: ut custodiam mandata tua.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Præveni in maturitate, et clamavi: quia in verba tua supersperavi.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Prævenerunt oculi mei ad te diluculo: ut meditarer eloquia tua.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Vocem meam audi secundum misericordiam tuam Domine: et secundum iudicium tuum vivifica me.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Appropinquaverunt persequentes me iniquitati: a lege autem tua longe facti sunt.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Prope es tu Domine: et omnes viæ tuæ veritas.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Initio cognovi de testimoniis tuis: quia in æternum fundasti ea.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 RES. Vide humilitatem meam, et eripe me: quia legem tuam non sum oblitus.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Iudica iudicium meum, et redime me: propter eloquium tuum vivifica me.
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Longe a peccatoribus salus: quia iustificationes tuas non exquisierunt.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Misericordiæ tuæ multæ Domine: secundum iudicium tuum vivifica me.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Multi qui persequuntur me, et tribulant me: a testimoniis tuis non declinavi.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Vidi prævaricantes, et tabescebam: quia eloquia tua non custodierunt.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Vide quoniam mandata tua dilexi Domine: in misericordia tua vivifica me.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Principium verborum tuorum, veritas: in æternum omnia iudicia iustitiæ tuæ.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 SIN. Principes persecuti sunt me gratis: et a verbis tuis formidavit cor meum.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Lætabor ego super eloquia tua: sicut qui invenit spolia multa.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Iniquitatem odio habui, et abominatus sum: legem autem tuam dilexi.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Septies in die laudem dixi tibi, super iudicia iustitiæ tuæ.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Pax multa diligentibus legem tuam: et non est illis scandalum.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Expectabam salutare tuum Domine: et mandata tua dilexi.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Custodivit anima mea testimonia tua: et dilexit ea vehementer.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Servavi mandata tua, et testimonia tua: quia omnes viæ meæ in conspectu tuo.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 TAU. Appropinquet deprecatio mea in conspectu tuo Domine: iuxta eloquium tuum da mihi intellectum.
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Intret postulatio mea in conspectu tuo: secundum eloquium tuum eripe me.
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Eructabunt labia mea hymnum, cum docueris me iustificationes tuas.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Pronunciabit lingua mea eloquium tuum: quia omnia mandata tua æquitas.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Fiat manus tua ut salvet me: quoniam mandata tua elegi.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Concupivi salutare tuum Domine: et lex tua meditatio mea est.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Vivet anima mea, et laudabit te: et iudicia tua adiuvabunt me.
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Erravi, sicut ovis, quæ periit: quære servum tuum, quia mandata tua non sum oblitus.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
