Psalmorum 103

1 Ipsi David. Benedic anima mea Domino et omnia, quæ intra me sunt, nomini sancto eius.

(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

2 Benedic anima mea Domino: et noli oblivisci omnes retributiones eius:

Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

3 Qui propitiatur omnibus iniquitatibus tuis: qui sanat omnes infirmitates tuas.

Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

4 Qui redimit de interitu vitam tuam: qui coronat te in misericordia et miserationibus.

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

5 Qui replet in bonis desiderium tuum: renovabitur ut aquilæ iuventus tua:

han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

6 Faciens misericordias Dominus: et iudicium omnibus iniuriam patientibus.

HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

7 Notas fecit vias suas Moysi, filiis Israel voluntates suas.

Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

8 Miserator, et misericors Dominus: longanimis, et multum misericors.

barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

9 Non in perpetuum irascetur: neque in æternum comminabitur.

han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

10 Non secundum peccata nostra fecit nobis: neque secundum iniquitates nostras retribuit nobis.

han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

11 Quoniam secundum altitudinem cæli a terra: corroboravit misericordiam suam super timentes se.

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

12 Quantum distat Ortus ab Occidente: longe fecit a nobis iniquitates nostras.

Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

13 Quomodo miseretur pater filiorum, misertus est Dominus timentibus se:

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

14 quoniam ipse cognovit figmentum nostrum. Recordatus est quoniam pulvis sumus:

Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

15 homo, sicut fœnum dies eius, tamquam flos agri sic efflorebit.

som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

16 Quoniam spiritus pertransibit in illo, et non subsistet: et non cognoscet amplius locum suum.

når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

17 Misericordia autem Domini ab æterno, et usque in æternum super timentes eum. Et iustitia illius in filios filiorum,

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

18 his qui servant testamentum eius: Et memores sunt mandatorum ipsius, ad faciendum ea.

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

19 Dominus in cælo paravit sedem suam: et regnum ipsius omnibus dominabitur.

HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

20 Benedicite Domino omnes angeli eius: potentes virtute, facientes verbum illius, ad audiendam vocem sermonum eius.

Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

21 Benedicite Domino omnes virtutes eius: ministri eius, qui facitis voluntatem eius.

Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

22 Benedicite Domino omnia opera eius: in omni loco dominationis eius, benedic anima mea Domino.

Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!