Proverbiorum 13

1 Filius sapiens, doctrina patris: qui autem illusor est, non audit cum arguitur.

Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.

2 De fructu oris sui homo satiabitur bonis: anima autem prævaricatorum iniqua.

Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.

3 Qui custodit os suum, custodit animam suam: qui autem inconsideratus est ad loquendum, sentiet mala.

Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.

4 Vult et non vult piger: anima autem operantium impinguabitur.

Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.

5 Verbum mendax iustus detestabitur: impius autem confundit, et confundetur.

Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

6 Iustitia custodit innocentis viam: impietas autem peccatorem supplantat.

Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

7 Est quasi dives cum nihil habeat: et est quasi pauper, cum in multis divitiis sit.

Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

8 Redemptio animæ viri, divitiæ suæ: qui autem pauper est, increpationem non sustinet.

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.

9 Lux iustorum lætificat: lucerna autem impiorum extinguetur.

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.

10 Inter superbos semper iurgia sunt: qui autem agunt omnia cum consilio, reguntur sapientia.

Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.

11 Substantia festinata minuetur: quæ autem paulatim colligitur manu, multiplicabitur.

Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.

12 Spes, quæ differtur, affligit animam: lignum vitæ desiderium veniens.

At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

13 Qui detrahit alicui rei, ipse se in futurum obligat: qui autem timet præceptum, in pace versabitur. Animæ dolosæ errant in peccatis: iusti autem misericordes sunt, et miserantur.

Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.

14 Lex sapientis fons vitæ, ut declinet a ruina mortis.

Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.

15 Doctrina bona dabit gratiam: in itinere contemptorum vorago.

God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

16 Astutus omnia agit cum consilio: qui autem fatuus est, aperit stultitiam.

Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.

17 Nuncius impii cadet in malum: legatus autem fidelis, sanitas.

Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

18 Egestas, et ignominia ei, qui deserit disciplinam: qui autem acquiescit arguenti, glorificabitur.

Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.

19 Desiderium si compleatur, delectat animam: detestantur stulti eos, qui fugiunt mala.

Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.

20 Qui cum sapientibus graditur, sapiens erit: amicus stultorum similis efficietur.

Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.

21 Peccatores persequitur malum: et iustis retribuentur bona.

Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.

22 Bonus reliquit heredes filios, et nepotes: et custoditur iusto substantia peccatoris.

Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

23 Multi cibi in novalibus patrum: et aliis congregantur absque iudicio.

Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

24 Qui parcit virgæ, odit filium suum: qui autem diligit illum, instanter erudit.

Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

25 Iustus comedit, et replet animam suam: venter autem impiorum insaturabilis.

Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.