Ecclesiastes 10

1 Muscæ morientes perdunt suavitatem unguenti. Pretiosior est sapientia et gloria, parva et ad tempus stultitia.

Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.

2 Cor sapientis in dextera eius, et cor stulti in sinistra illius.

Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

3 Sed et in via stultus ambulans, cum ipse insipiens sit, omnes stultos æstimat.

Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.

4 Si spiritus potestatem habentis ascenderit super te, locum tuum ne demiseris: quia curatio faciet cessare peccata maxima.

Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.

5 Est malum quod vidi sub sole, quasi per errorem egrediens a facie principis:

Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:

6 positum stultum in dignitate sublimi, et divites sedere deorsum.

Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.

7 Vidi servos in equis: et principes ambulantes super terram quasi servos.

Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.

8 Qui fodit foveam, incidet in eam: et qui dissipat sepem, mordebit eum coluber.

Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.

9 Qui transfert lapides, affligetur in eis: et qui scindit ligna, vulnerabitur ab eis.

Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.

10 Si retusum fuerit ferrum, et hoc non ut prius, sed hebetatum fuerit multo labore, exacuetur, et post industriam sequetur sapientia.

Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.

11 Si mordeat serpens in silentio, nihil eo minus habet qui occulte detrahit.

Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.

12 Verba oris sapientis gratia: et labia insipientis præcipitabunt eum:

Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.

13 Initium verborum eius stultitia, et novissimum oris illius error pessimus.

Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.

14 Stultus verba multiplicat. Ignorat homo quid ante se fuerit: et quid post se futurum sit, quis ei poterit indicare?

Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.

15 Labor stultorum affliget eos, qui nesciunt in urbem pergere.

Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.

16 Væ tibi terra, cuius rex puer est, et cuius principes mane comedunt.

Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.

17 Beata terra, cuius rex nobilis est, et cuius principes vescuntur in tempore suo ad reficiendum, et non ad luxuriam.

Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.

18 In pigritiis humiliabitur contignatio, et in infirmitate manuum perstillabit domus.

Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.

19 In risum faciunt panem, et vinum ut epulentur viventes: et pecuniæ obediunt omnia.

Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.

20 In cogitatione tua regi ne detrahas, et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti: quia et aves cæli portabunt vocem tuam, et qui habet pennas annunciabit sententiam.

Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.