Lucam 1
1 Quoniam quidem multi conati sunt ordinare narrationem, quæ in nobis completæ sunt, rerum:
Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
2 sicut tradiderunt nobis, qui ab initio ipsi viderunt, et ministri fuerunt sermonis:
således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
3 visum est et mihi, assecuto omnia a principio diligenter, ex ordine tibi scribere, optime Theophile,
så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
4 ut cognoscas eorum verborum, de quibus eruditus es, veritatem.
for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
5 Fuit in diebus Herodis, regis Judææ, sacerdos quidam nomine Zacharias de vice Abia, et uxor illius de filiabus Aaron, et nomen ejus Elisabeth.
I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 Erant autem justi ambo ante Deum, incedentes in omnibus mandatis et justificationibus Domini sine querela.
Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
7 Et non erat illis filius, eo quod esset Elisabeth sterilis, et ambo processissent in diebus suis.
Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
8 Factum est autem, cum sacerdotio fungeretur in ordine vicis suæ ante Deum,
Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
9 secundum consuetudinem sacerdotii, sorte exiit ut incensum poneret, ingressus in templum Domini:
tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
10 et omnis multitudo populi erat orans foris hora incensi.
Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
11 Apparuit autem illi angelus Domini, stans a dextris altaris incensi.
Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
12 Et Zacharias turbatus est videns, et timor irruit super eum.
Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
13 Ait autem ad illum angelus: Ne timeas, Zacharia, quoniam exaudita est deprecatio tua: et uxor tua Elisabeth pariet tibi filium, et vocabis nomen ejus Joannem:
Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 et erit gaudium tibi, et exsultatio, et multi in nativitate ejus gaudebunt:
Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
15 erit enim magnus coram Domino: et vinum et siceram non bibet, et Spiritu Sancto replebitur adhuc ex utero matris suæ:
thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
16 et multos filiorum Israël convertet ad Dominum Deum ipsorum:
og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
17 et ipse præcedet ante illum in spiritu et virtute Eliæ: ut convertat corda patrum in filios, et incredulos ad prudentiam justorum, parare Domino plebem perfectam.
Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
18 Et dixit Zacharias ad angelum: Unde hoc sciam? ego enim sum senex, et uxor mea processit in diebus suis.
Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
19 Et respondens angelus dixit ei: Ego sum Gabriel, qui asto ante Deum: et missus sum loqui ad te, et hæc tibi evangelizare.
Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
20 Et ecce eris tacens, et non poteris loqui usque in diem quo hæc fiant, pro eo quod non credidisti verbis meis, quæ implebuntur in tempore suo.
Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
21 Et erat plebs exspectans Zachariam: et mirabantur quod tardaret ipse in templo.
Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
22 Egressus autem non poterat loqui ad illos, et cognoverunt quod visionem vidisset in templo. Et ipse erat innuens illis, et permansit mutus.
Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
23 Et factum est, ut impleti sunt dies officii ejus, abiit in domum suam:
Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
24 post hos autem dies concepit Elisabeth uxor ejus, et occultabat se mensibus quinque, dicens:
Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
25 Quia sic fecit mihi Dominus in diebus, quibus respexit auferre opprobrium meum inter homines.
"Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
26 In mense autem sexto, missus est angelus Gabriel a Deo in civitatem Galilææ, cui nomen Nazareth,
Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 ad virginem desponsatam viro, cui nomen erat Joseph, de domo David: et nomen virginis Maria.
til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
28 Et ingressus angelus ad eam dixit: Ave gratia plena: Dominus tecum: benedicta tu in mulieribus.
Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
29 Quæ cum audisset, turbata est in sermone ejus, et cogitabat qualis esset ista salutatio.
Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
30 Et ait angelus ei: Ne timeas, Maria: invenisti enim gratiam apud Deum.
Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
31 Ecce concipies in utero, et paries filium, et vocabis nomen ejus Jesum:
Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 hic erit magnus, et Filius Altissimi vocabitur, et dabit illi Dominus Deus sedem David patris ejus:
Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." (aiōn g165)
34 Dixit autem Maria ad angelum: Quomodo fiet istud, quoniam virum non cognosco?
Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
35 Et respondens angelus dixit ei: Spiritus Sanctus superveniet in te, et virtus Altissimi obumbrabit tibi. Ideoque et quod nascetur ex te sanctum, vocabitur Filius Dei.
Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
36 Et ecce Elisabeth cognata tua, et ipsa concepit filium in senectute sua: et hic mensis sextus est illi, quæ vocatur sterilis:
Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 quia non erit impossibile apud Deum omne verbum.
Thi intet vil være umuligt for Gud."
38 Dixit autem Maria: Ecce ancilla Domini: fiat mihi secundum verbum tuum. Et discessit ab illa angelus.
Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
39 Exsurgens autem Maria in diebus illis, abiit in montana cum festinatione, in civitatem Juda:
Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
40 et intravit in domum Zachariæ, et salutavit Elisabeth.
Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41 Et factum est, ut audivit salutationem Mariæ Elisabeth, exsultavit infans in utero ejus: et repleta est Spiritu Sancto Elisabeth:
Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
42 et exclamavit voce magna, et dixit: Benedicta tu inter mulieres, et benedictus fructus ventris tui.
og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Et unde hoc mihi, ut veniat mater Domini mei ad me?
Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Ecce enim ut facta est vox salutationis tuæ in auribus meis, exsultavit in gaudio infans in utero meo.
Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45 Et beata, quæ credidisti, quoniam perficientur ea, quæ dicta sunt tibi a Domino.
Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
46 Et ait Maria: [Magnificat anima mea Dominum:
Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
47 et exsultavit spiritus meus in Deo salutari meo.
og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48 Quia respexit humilitatem ancillæ suæ: ecce enim ex hoc beatam me dicent omnes generationes,
thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49 quia fecit mihi magna qui potens est: et sanctum nomen ejus,
fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50 et misericordia ejus a progenie in progenies timentibus eum.
og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 Fecit potentiam in brachio suo: dispersit superbos mente cordis sui.
Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52 Deposuit potentes de sede, et exaltavit humiles.
Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53 Esurientes implevit bonis: et divites dimisit inanes.
Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54 Suscepit Israël puerum suum, recordatus misericordiæ suæ:
Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre." (aiōn g165)
56 Mansit autem Maria cum illa quasi mensibus tribus: et reversa est in domum suam.
Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Elisabeth autem impletum est tempus pariendi, et peperit filium.
Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Et audierunt vicini et cognati ejus quia magnificavit Dominus misericordiam suam cum illa, et congratulabantur ei.
Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 Et factum est in die octavo, venerunt circumcidere puerum, et vocabant eum nomine patris sui Zachariam.
Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 Et respondens mater ejus, dixit: Nequaquam, sed vocabitur Joannes.
Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61 Et dixerunt ad illam: Quia nemo est in cognatione tua, qui vocetur hoc nomine.
Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
62 Innuebant autem patri ejus, quem vellet vocari eum.
Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 Et postulans pugillarem scripsit, dicens: Joannes est nomen ejus. Et mirati sunt universi.
Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
64 Apertum est autem illico os ejus, et lingua ejus, et loquebatur benedicens Deum.
Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 Et factus est timor super omnes vicinos eorum: et super omnia montana Judææ divulgabantur omnia verba hæc:
Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 et posuerunt omnes qui audierant in corde suo, dicentes: Quis, putas, puer iste erit? etenim manus Domini erat cum illo.
Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
67 Et Zacharias pater ejus repletus est Spiritu Sancto: et prophetavit, dicens:
Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
68 [Benedictus Dominus Deus Israël, quia visitavit, et fecit redemptionem plebis suæ:
"Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 et erexit cornu salutis nobis in domo David pueri sui,
og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid, (aiōn g165)
71 salutem ex inimicis nostris, et de manu omnium qui oderunt nos:
en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72 ad faciendam misericordiam cum patribus nostris: et memorari testamenti sui sancti:
for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 jusjurandum, quod juravit ad Abraham patrem nostrum, daturum se nobis
den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 ut sine timore, de manu inimicorum nostrorum liberati, serviamus illi
at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75 in sanctitate et justitia coram ipso, omnibus diebus nostris.
i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76 Et tu puer, propheta Altissimi vocaberis: præibis enim ante faciem Domini parare vias ejus,
Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77 ad dandam scientiam salutis plebi ejus in remissionem peccatorum eorum
for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
78 per viscera misericordiæ Dei nostri, in quibus visitavit nos, oriens ex alto:
for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
79 illuminare his qui in tenebris et in umbra mortis sedent: ad dirigendos pedes nostros in viam pacis.]
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
80 Puer autem crescebat, et confortabatur spiritu: et erat in desertis usque in diem ostensionis suæ ad Israël.
Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
