< Lukha 15 >

1 Pu avasonga songo voni na vange avatula nogwa valutile khwa Yisu nu khupulihincha.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Pu Avikhwandikha vavipile nukhunchova, “Umunu uyu ikhuvahegelencha avanyasambi nu khulya paniniye na vene.”
Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
3 Puu uYisu akhanchova ikhihwani khuvene akhanchova akhata
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 “Veni khulyumwe uvi alining'osi “100” nchingayage yimo, pu sakhahege khulonda yila yimo iyiyagile sikhunchilekha “99” iluta khulonda yila yimo, iluta khulonda iyi yagile nu khuyivona?
"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Nu mwene wayiwene pu ikhumibikha palivega nu khuhovokha.
Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
6 Nifikha khunjengo, ikhuvilanga avanine na avabadihine akhavavula akhata muhovokhage paniniye nune, ukhuva niyiwene ing'osi yango iyi khayagile.
Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
7 nikhuvavula vulevule ukhuta khulava nu khuhovokha umo unyasambi vuipela nu khukhuta, ukhulutilila avanyavulwel vala “99” avu vene vanchila khusita khupela
Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Khwale veni udala uvi iyancha ihela “10” nu khuyancha ihela yimo sa khatole ikhisikhi nukhumwemwesya nukhuhuma ukhulonda na makha goni nukhupata ihela yimo?
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Vu awene iyiwene ihela ya mwene ikhuvilonga avanine nu khuvilanga avanine nukhuvilanga avabadihine nukhuta muhovokhage panine nune ukhuva niyiwene ihela iyikhayagile.
Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Pu nikhuvavula nita khukhule ukhuhovokha khuvulongolo khunsuhwa nu Nguluve ulwakhuva unyasambi yumo apelile.”
Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
11 Nu Yisu akhanchova, “Umunu umo ale na vana vavili
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
12 umwana udebe akhambula udadaye, Dada ume iligavo ilya vuhele uwa kyuma iyinogilwe khulyione nu vuhale. Pu akhagava ikyuma mugati imbene.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Pu isikhu nchi nyingi umwana udebe akhalundamana fyoni ifyalinafyo akhaluta khukhilunga ikya khuvutali nukhu, akha khinila ihela nchoni, nu khugula ifinu ifipelwapelwa, ifi vivi nu khutaganiya ikyuma nu khuhovokha ne khilunga.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Umwene vualile ikyuma kyooni, inchala imbaha yikhingila ikhilunga khila pu akhava ne njela imbaha.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Akhaluta khulonda imbombo khu munu uva khilunga khila, nu mwene akhang'ilikha khukyalo khya mwene ukhudima ingube.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
16 Pu alikhunogwa ukhulya nu khwiguta na makhandi aganchisinche ingube, ulwakhuva, asikhuli umunu uvi apile ikyakhulya.
Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
17 Pu umwana udebe akhasaga munumbula ya mwene, akhanchova va vombi, akhanchova vavombi valingi khwa dada vilya nu khunywa ifingi nune nifwa ne nchala!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Nune nihega nilutakhwa dada vango, nukhumbula, “Dada usyikhile khukyanya na pa khilunga na khumiho gakho.
Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 Sanenogile ukhuta neve mwana vakho; umbikhe ndumbomba mbombo vakho.”
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Pu akhahega akhaluta khwa dada va mwene. Vu anchige khuvutali udada va mwene akhambona nu khuvona ikhisa akhaluta na mbivoi nu khunyila nu khukhumbata nu khubusu.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Pu umwana ula akhambula akhata, 'dada nelimalunde gakho, usikhile khukyanya na pasi apa na khuvulongolo khumiho gakho savinogile ukhwilangiwa ukhuta neli mwana wako.'
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Pu udada akhavavula avavombi va mwene, mulote umwenda unonu mufwali nche, pete nu khufwa lincha ifilato mumalende.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
23 Pu mukhatole isenga iyi dutwive mubude tulye nu khuhekhela.
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Ulwakhuva umwana vango afyulelino mwuoni. Ayagile lino avonikhe pu vakhatengula ukhuhekhela.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Pu lino umwanaumbaha ale khukyalo, vu ikhwincha nu khuhegelela khukyaya akhapulikha inyimbo nu khwovela nu khukhina.
Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 Akhilanga uveimbombo yumo akhambuncha, khulikhikhi khukhuta khikhi?
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Umbomba mbombo akhata uvuvavo iuchile nu dada vakho abudile isenga iyidutwive ulwakhuva avuyile vunonu.'
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
28 Umwana umbaha avipile ukhulutilila, akhabela nu khwingila mnyumba gati nu dada akhabembelesya ingile.
Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Pu akhambula udadaye, 'Lola une, nekhuvombili imiakha gimingi, nu khwibata indagilo nchoni sugele ukhuma mwenamene, ukhuta ne hekhele na vayango.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Ulwakhuva, vuinchile umwana vakho uve avangile ikhyama kyakho kyoni nu khulya ne valiguubudile igwada iyedutwive.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Udada akhambula akhata, 'Mwana vango, uve ukhale nune isikhu nchoni, nune vyoni ifi nelinafyo vyakho.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Pu yikhale lunonu khulyufwe ukhuhekhela nu khuhovokha, vu ulukhololwu avonikhe vu akhayagile, akhafyule lino alikhuwumi; na avonikhe.”
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."

< Lukha 15 >