2 Avakolinto 7

1 Vanghane vango, ulwakhuva lulei nu lweideihano ulu, putweivalanche yufwe mumbombo nchooni inchikhutupela ukhuva va vwafu mumi veilei nghyeito na mu mepo. Pu tuvoulonde uvuvalanche mundudwaado lwa Nghuluve.

Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!

2 Pu leinomutupinchangha ukhuta tuvenchanghe munumbula ncheinyo! Satunangile umunu uvei avenchangha. Hange kelelukhile munu.

Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.

3 Saniita evwo ukhuta neivaheinginghe umwe. Pakhuva nemalile ukhuta umwe muleimunumbula ncheito, khulwufwe ukhufwa papaninie nukhutama pupaninie.

Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.

4 Neilei nuvukifu vwingi inghati ndyumwe punikheinghinia savuli yeinyo. Nei deinghile ulunonchehencho nuluhekhelo na mbunkuveilwa vweito vwooni.

Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.

5 Twa inchile khu Makedonia, eimiveilei nghyeito sangheileikhukekha puleino twale nuvubaneileinchivwa munjela nchooni munghati kwala neilinghoha khunji pulwale ludwaado.

Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.

6 Pulieno Unghuluve unyakhutunchesya tweilunsunsuvile atunchesinche pakhwincha kwa Tito.

Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;

7 Sakhukhuta Unghuluve atunchesincha pakhwincha khwa Tito nukhwanghanila nave pa leino yale nalulunchesyo ulu u Tito alipeilile ukhuhuma khulyumwe, umwene aluvwene ulunghano lweinyu uluvaha ulumwale nalwo khumwene, ulunsunsuvalo lweinyu nukhunghimba kweinyo savuli yango. Pu lieno neivile nuluhekhelo ukhuluteila.

dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere.

8 Na pu yeingave eikalata yango yavapeliile ukhusisunsuvala, une pasanivavwa pa eilyo. puni vavwa pala upunivona eikalata eila yeikhavaveikha umwe nulunsunsuvalo. pope mwale nulunsansuvalo paseikhe udebe vuvule.

Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -

9 Leino neileu nuluhekhelo, saneilei nuluhekhelo savuli mwale nuvupala, pu leino ulwakhuva ulunsunsuvalo lweinyo lwavanghenghile mukhupela inongwa imbivi. Mwakavile ulunsunsuvalo ulwa khe iNguluve, pu leino samwankuveilwe pavuvule savuli yeilo.

så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.

10 Ulwakhuva ulunsunsuvalo ulwakhei Nguluve lwinghengha ulwa khei Nguluve lwinghengha ukhupela inongwa. Nukhukava uvoupokhi pakhusita ukhuva nulunsunsuvalo lwa nkeilunga pu leino lwingheingha uvufwe.

Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.

11 Mulolanghe ulunsunsuvalo ulu ulwa khei Nghuluve lwaholile masangho makhi munghati ndyumwe. Nuvulamunchi vwa masangho ngheinyo vwale ndakheikhi pakhivonia ukhuta samwale nuvunangi. Pu ulusunsuvalo ulwa luvavo lweinyo, pulwale luvaha ndakheikhi uvudwadwa uvumwadwadangha, uvunonghwe vweinyo nuvounsukhwa vweinyo ukhuta uvwayeilweli vulondivwa ukhuvombekha! Mu mbombo nchooni pumweivonisye yumwe ukhuta sandeivanangi.

Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde beviste I, at I selv vare rene i den Sag.

12 Na pu yeingave niavasimbile umwe, syaniasimbe savuli yatulanongwa hange savuli yaula uveiakuvilwe mbutula nongwa. Neivasimbile ukhuta ukhweihumya khwa numbula nchienyo savali yeito yeipele ukhumanyeikheikha khweinyo pamiho ngha Nguluve.

Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn.

13 Savuli yaeiyei ukhuta tunchesivwa. Na ndunchesyo lweinyo putuleikhuhakhela, ukhuluteileila savuli ya Tito, pakhuva einumbula ya mwene yeihovosiwa numwe mweivooni.

Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle.

14 Pu leino neingave nia einghinche khumwene mundimenyu eilyavenchangha savuli yeinyo saniakonchivwe isoni. Pu leino ndumulwavavulile eilimenyu eilwutwanchovile khulyumwe lwale lya yeilweli, Ulweinghinwo lweito ukhukongana numwe khwa Tito yevonesya ukhuta lweli.

Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.

15 Ulunghano lwa mwene savuli yeinyo pu avile imbaha ukhuluteileila, eingave munkumbukha uvweiseikhi vweinyo pakhuvomba, umumwamwambeilile umwene mbudwadwa nukhumweimeikha.

Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.

16 Nihovokha ulwakhuva mumenyu nghooni neilenei numbula eingifu inghati ndyumwe.

Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.