1 Petro 2

1 Kulwejo mubhute ku mbali obhunyake bhwona, obhujigi-jigi, olulimi, lifuwa na inyaika mbibhi.

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

2 Lwa bhana abhalela omuligila amata ganu gali ge kisi age chinyamwoyo, koleleki ati mutule okukula mu Mwel,

og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

3 alabha mwalojishe ati Latabhugenyi ni wa bhwana.

om I da have smagt, at Herren er god.

4 Nimuje ku mwene unu ali ebhui eyanga linu lilamile linu lyalemelwe na bhanu, mbe nawe elyo lyasolelwe na Nyamuanga na ni lya bhugusi bhulabhu mu mwene.

Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

5 Emwe one muli lwa mabhui ganu gali maanga ganu agombwakwa ingulu kubha nyumba je chinyamwoyo, koleleki ati obhugabhisi obhwelu bhunu obhusosha echogo che chinyamwoyo chinu echikilisibhwa na Nyamuanga okulabha ku Yesu Kristo.

og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

6 Amaandiko agaika kutya, “Lola, niteyeko ku Sayuni Libhui elya kukona, ingulu na linu lyasolelwe elyo bhugusi bhunene. wona wona unu kekilisha mu mwene atakwaika.”

Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟

7 Kwibhyo echibhalo ni chemwe kwimwe emwe bhanu omwikilisha. Mbe nawe, “Libhui linu lyalemelwe na bhombaki, linu nilyo lyabhee ebhui ekulu Lya kukona”-

Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

8 ne, ebhui elyo kwikujula no olutale lyo kwikujula.” Bhenene abhekujula, bhanu abhagulema omusango, ku gulya gunu one bhaliga bhasolelwe kwijo.

og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.

9 Mbe nawe emwe ni luganda lunu kwaliga lusolelwe, obhugabhisi bhwe chikayo, liyanga elyelu, abhanu bho bhutunge bhwa Nyamuanga, koleleki ati mutule okulasha ebhikolwa bhye bhilugusho ebhya uliya unu abhabhilikiye okusoka mu chisute no kuja mu bhwelu bhwaye obhwo kulugusha.

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

10 Emwe okwamba mwaliga mutali bhanu, Mbe nawe woli emwe muli bhanu bha Nyamuanga. Emwe mutalamiye chigongo, mbe nawe woli mwalamiye echigongo.

I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

11 Abhendwa, nibhabhilikiye kuti bhagenyi na bhanu bhanu abhayega-yengala no kwiima kwemwe okwa inamba mbibhi eye chibhibhi, jinu ejilwanana ne Mioyo jemwe.

I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

12 Kubheile mubhe na ntungwa je kisi mu maanga, koleleki ati, alabha bhakabhaika kuti ati mukolele misango mibhibhi, mbe bhakajilola emilimu jemwe jili jekisi no kumukuya Nyamuanga mu nsiku jo kuja kwaye.

saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

13 Nuwolobhele bhuli bhutungi bhwo mwanamunu ingulu ya Latabhugenyi, akabha ali mukama kuti mukulu,

Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

14 akabha bhali bhatungi bhanu bhatumilwe okuja okubhanyasha bhanu abhakola amabhibhi no kubhakuya bhanu abhakola ejo bhwima.

eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

15 Kulwo kubha ni kwenda kwa Nyamuanga, ati kulwo kukola ebhye kisi omujibhisha jinyaika ja abhanu bhamumu bhanu bhali bhafila.

Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

16 Kuti bhanu bhanu bhasulumuywe, mwasiga kukolela obhusulumuywe bhwemwe kuti chinu cho kubhisamo amabhibhi, nawe mubhe kuti bhakosi bha Nyamuanga.

som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

17 Nimubholobhele abhanu bhona. Nimubhendega abhasu. Nimumubhayega Nyamuanga. Nimumwolobhelega omukama.

Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

18 Emwe abhagaya, nimubholobhelega bheso-bhugenyi bhemwe kwe bhibhalo bhyona, atali-la ati bheso-bhugenyi bhanu bhali bhekisi na bhololo, mbe nawe one bhanu bhali bhabhibhi.

I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.

19 Kulwo kubha ni chibhalo kuti wona wona akegumilisha ku bhwasibhwa mu mwanya gunu kanyaka kenuchitaliwo chimali ku nsonga yo mutima gwaye ku Nyamuanga.

Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

20 Ni mabhona-ki ganu galiwo mukabha nimugendelelala okukola ebhibhibhi okumala mugendelele okusimagisibhwa? Mbe nawe mukakola ebhye kisi ka niwo munyake kwo oulamula, chinu ni chibhalo che kisi mu Nyamuanga.

Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

21 Ku linu mubhilikiywe, ku nsonga Kristo one anyasibhwe ingulu yeswe, abhasigiye echijejekanyo ingulu yemwe okulubha ebhigele bhyaye.

Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

22 Omwene atakolele chibhibhi, nolwo bhutabhonekene bhujigi-jigi bhwona bhwona ku munwa gwaye.

han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

23 Mu mwanya gunu mwenene afumilwe, atabhasubhisishe bhifumo, ejile anyaka, atakangilwe nawe esosishe mwenene ewaye omwene kalamula kwe chimali.

han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

24 Mwenene omwene etwikile ebhibhibhi bhyeswe ku mubhili gwaye kwiti, koleleki ati chasiga kubha ne ebhala lindi mu chibhibhi, na ati chilame ingulu yo bhulengelesi. Kwo kubhumwa kwaye emwe NIMWIULILA.

han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.

25 Bhona bhanu mwaliga nimuyege-yenga lwa inyabhalega inu yabhulile, mbe nawe wolyanu mwasubhile ku mulefi na mulindilie we Mioyo jemwe.

Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.