Ruku 15
1 Hanki maka takisi zago e'neriza vahe'mo'zane, kumi vahe'mo'za Jisasinte erava'o hu'za naneke'a antahinaku hu'naze.
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 Hianagi Farisi vahe'ene kasegere ugota hu'naza (sraib) vahe'mo'za zamagra'a ke hugantu hugama hu'za, ama nemo'a kumi vahe zmareno ne'zana zamagrane magopi nene hu'za nehazageno,
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 Jisasi'a ana kenona amanage huno fronka kea zamasami'ne,
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 Mago'moma tamagripintima, 100'a sipisipi ante'nenifinti mago'mo fanane hanigeno'a inankna hugahie? 99ni'a zamatrenige'za agupofi mani'nenageno, fananema hu'nemofonku hakeva hakeva huno keno erifore hugahie.
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 Ome keno eri fore huteno, afunte avrenteno muse nehuno,
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 avreno nontema ehanatino'a, roneamokizmine tva'onte'ma nemaniza nagara ke hanige'za esageno, anage huno zmasamigahie. Muse nagri ene eme hinketo. Na'ankure fnanema hu'nea sipisipia hago hakena eri fore hu'noe huno hugahie!
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 Hanki Nagra amanage hu'na neramasmue. Anahukna kante, 99ni'a vahe'mo'za fatgo hu'nazankiza zmagu'a rukrehe osugahazanagi, mago kumi vahe'mo, agu'a rukrehe nehigeno'a monafina tusi muse nehaze.
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 Jisasi'a mago'ane huno, Mago a'mo'ma 10ni'a zago ante'nenifinti, magoke zagoma fanane hu'nenkeno'a, rampe tavi taginteno noma'a harafi huno hakeva hakeva huno keno eri fore hugahie.
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 Ana a'mo'ma ome ke fore huteno'a, rone'agu'ene, tva'oma'are nemaniza vaheku'enena zmasamino, Muse nagrane eme hinketo, na'ankure zagonima fananema hu'neana hago hakena erifore hu'noe huno hugahie!
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 Hanki amanage hu'na neramasmue, anahu kante mago kumi vahe'mo'ma agu'ama rukrahe'ma nehige'za, Anumzamofo ankeromo'za tusi muse nehaze.
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 Jisasi'a amanage huno zamasmi'ne, Mago ne'mo tare ne' mofavre zanante'ne.
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 Henka ne'amo nafa'amofonku anage huno asami'ne, afufeno ka'a nagrama eri snuama'a refko hunka namisnane higeno, nefa'a fenoma'a refko huno znami'ne.
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 Zaza kna omanineno henka ne'amo, fenoma'a erino afete moparega vu'no anantega umani'neno, aza osu havi avu'avazante fenozama ome atre eme atre hu'ne.
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 Maka'zama'a atre vagaretegeno, ana mopafina tusi agate'za fore higeno, ana ne'mofona mago'zama'a omnegeno tusi'a agazanku hu'ne.
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 Ana higeno mago mopa agafa nete vuno, erizampi avresigu ome antahigegeno, ana nemo'a afu'a kegava hinogu huntegeno afu kevuma mani'narega vu'ne.
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 Magore huno vahe'mo'za ne'zana omizageno, afumo'za kohe akru'a nenazafinti nemu hu'naku agesa antahintahi hu'ne.
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 Hianagi agrama knare antahintahima e'nerino'a, agra'a anage hu'ne. Mika'a nenfa eri'za vahe'mo'za rama'a breti nenaze. Hianagi nagra amafi mani'nena nagakura fri'za hue!
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 Nagra otina nenfante vuna, anage hu'na ome asamigahue. Nafanimoka Anumzamofonte'ene kagritera kumi hu'nogu,
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 ne'nimo'e hunka kagra nagrikura osunka, eri'za vaheka'agna hunka navro hu'na hugahue huno agesa antahine.
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 Anage huteno otino nefantega e'ne, ogamanu ne-egeno, nafa'amo negeno asuntaginteno, agareno vuno ome agazafeno, agi antako hu'ne.
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 Ana nehigeno ana ne'amo anage huno nafa'amofo ome asmi'ne, Nafa'nimoke, Anumzamofonte ene kagrite'enena kumi hu'noe. E'ina hu'negu ne'nimo'e hunka nagrikura hugara osu'noe. Hanki eri'za vahe'ni'e hunka huo.
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 Hianagi nafa'amo'a kazokzo eri'za vahe'agu anage huno zmasamine, ame hutma hentofa kena erita eme antaninentetma, azampina asane agia anone eme antaninteho.
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 Agaho bulimakamo'ma afovage hu'nesia avreta eme ahetma, krenketa neneta maka'mota musena hamneno.
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 Na'ankure ama ne'nimo'a fri'neanagi, ete asimu eri'ne. Fanane hu'neanagi, ete hago ehanatine, nehige'za tusi'za hu'za muse hu'naze.
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 Hagi zage ne'mofavre'amo ehanatino nomofo tva'onte ne-eno, zavena neheza avogema nehazana nentahino,
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 mago eri'za vahe ke huno, na'a anamafina nehaze huno antahige'ne.
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 Ana ne'mo'a anage huno asmi'ne, negagna'a ehanatigeno negafa'a afovage hu'nea agaho bulimakao aheno krege'za nene'ze. Na'ankure negagnana mago'zamo'a azeri haviza osigeno ete ehanatigeno'e huno asmine.
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 Hianagi nempu'amofona rimpa hegeno, ana nompima ufrezankura avesra hu'ne. Nefa'a megia atiramino mofavre'a azeri fru huke hu'ne.
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 Hianagi ana nona'a amanage huno nafa'amofona asmi'ne, kama antahio! Kagri eri'zana kazahu'na vu'noe. Rama'a zagegfufi erizanka'a erinegantena, mago zupe hu'na keka'a rufu'otaginoe. Ana nehugenka magore hunka osi memena naminkena, rone ni'amozanena aheta kreta neneta musena osu'noe.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Hianagi ama mofavre kamoma maka zanka'a monko avu'avazante ome atre vagareno eri haviza huteno egenka, kagra afovage agaho bulimakao ahenka krente'nane.
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 Higeno nefa'a anage huno asmi'ne, ne'nimoka kagra hakare zupa nagrane mani'nanankino, maka'zama ante'noana, Kagri su'a me'ne.
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 Hianagi tagra neza neneta muse huntegahune. Na'ankure ama negagna'a fri'ne huta hu'noanagi, kasefa huno mani'ne. Fanane hu'ne huta hunanagi, efore hu'ne huno asami'ne.
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
