ローマ人への手紙 12
1 第一款 キリスト信者相互の義務 然れば兄弟等よ、我神の諸の恤に由りて汝等に勧む。汝等其肉身を以て、活ける、聖なる、神の御意に適へる犠牲、己が道理的禮拝として供へよ。
Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
3 蓋我賜はりたる恩寵によりて、汝等の中に在る凡ての人に謂はん、己を重んずべき程度以上に重んぜず、適宜に、而も神の夫々分配し給ひし信仰の量に從ひて重んぜよ。
Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.
4 蓋我等は一の體に多くの肢ありて、凡ての肢其用を同うせざるが如く、
Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
5 我等多くの人は、キリストに於て一の體にして、各互に肢たるなり。
saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
6 然れば我等に賜はりたる恩寵に從ひて賜を異にしたれば、預言は信仰の理に随ひて為し、
Men efterdi vi have forskellige Naadegaver efter den Naade, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
7 聖役は聖役に[從事し]、教ふる人は教に[止り]、
eller en Tjeneste, da lader os tage Vare paa Tjenesten; eller om nogen lærer, paa Lærergerningen;
8 勧を為す人は勧を為し、與ふる人は淡白を以てし、司る人は奮發を以てし、慈悲を施す人は歓を以てすべし。
eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
9 愛は表裏あるべからず、汝等惡を嫌ひて善に就き、
Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
10 兄弟の愛を以て相寵み、互に相推重し、
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
11 注意を怠らず、熱心にして主に事へ、
Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
12 希望によりて歓び、患難に忍耐し、絶えず祈祷に從事し、
værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
13 聖徒の入用を補け、接待を行ひ、
Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!
14 汝等を迫害する人を祝せよ、祝して詛ふこと勿れ。
Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke!
15 喜ぶ人々と共に喜び、泣く人々と共に泣き、
Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
16 心を相同じうし、高きを思はずして低きに甘んじ、自ら智しとすること勿れ。
Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
17 如何なる人にも惡を以て惡に報ゆる事なく、啻に神の御前のみならず、衆人の前にも善なる事を圖り、
Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!
18 汝等が力の及ぶ限り、為し得べくんば衆人と相和せよ。
Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!
19 至愛なる者よ、自ら復讐せずして[神の]怒に任せよ、其は録して、「主曰く、復讐は我事なり、我は報いん」とあればなり。
Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.‟
20 却て汝の仇飢ゑなば之に食せしめ、渇かば之に飲ましめよ。斯くすれば汝彼の頭に燃炭を積むならん、
Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved.
21 惡に勝たるる事なく、善を以て惡に勝て。
Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
