マタイの福音書 15
1 時に、エルザレムより律法學士とファリザイ人と來り、イエズスに近づきて云ひけるは、
Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
2 汝の弟子等は何故に古人の傳を犯すぞ。蓋麪を食する時に手を洗はざるなり、と。
„Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.‟
3 答へて曰ひけるは、汝等も亦己が傳の為に神の掟を犯すは何ぞや、蓋神曰く、
Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
4 「父母を敬へ。又父或は母を詛ふ人は殺さるべし」と。
Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder; ‟ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
5 然るに汝等は云ふ、誰にても父或は母に向ひて、我献物は皆汝の為ならんとだに云へば、
Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave, ‟ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.‟
6 其父或は母を敬はずして可なりと、斯て汝等は己が傳の為に神の掟を空しくせり。
Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
7 僞善者よ、イザヤは汝等に就きて能く預言して、
I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
8 云らく「此人民は唇に我を敬へども、其心は我に遠ざかり、
„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
9 人の訓戒を教へて徒に我を尊ぶなり」と。
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
10 イエズス群衆を召集めて曰ひけるは、
Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!
11 汝等聞きて暁れ、
Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.‟
12 口に入る物人を汚すに非ず、口より出づる者こそ人を汚すなれ、と。其時弟子等近づきて云ひけるは、ファリザイ人が此言を聞きて躓けるを知り給ふか。
Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?‟
13 イエズス答へて曰ひけるは、総て我天父の植ゑ給はざる植物は抜かるべし、
Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
14 汝等彼人々を措け、彼等は瞽者にして瞽者の手引なり、瞽者若瞽者を手引せば二人とも坑に陥るべし、と。
Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.‟
15 ペトロ是に答へて、此喩を我等に釈き給へ、と云ひしかば、
Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!‟
16 イエズス曰ひけるは、汝等猶智恵なき者なるか、
Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?
17 総て口に入る物は腹に至りて厠に落つと暁らざるか、
Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
18 然れど口より出づる物は、心より出でて人を汚すなり、
Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
19 即ち惡念人殺姦淫私通偸盗僞證冒涜は心より出づ、
Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.
20 是等こそ人を汚すものなれ、然れど手を洗はずして食する事は人を汚さざるなり、と。
Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.‟
21 イエズス此處を去りて、チロとシドンとの地方に避け給ひしに、
Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
22 折しもカナアンの或婦其地方より出で、叫びて、主よ、ダヴィドの子よ、我を憫み給へ、我が女甚く惡魔に苦しめらる、と云へるに、
Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.‟
23 イエズス一言も答へ給はざれば、弟子等近づきて、彼婦我等の後に叫ぶ、彼を去らしめ給へ、と請へども、
Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.‟
24 イエズス答へて、我は唯イスラエルの家の迷へる羊に遣はされしのみ、と曰へり。
Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.‟
25 然るに婦來り禮拝して、主よ、我を助け給へ、と云ひしに、
Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!‟
26 答へて、子等の麪を取りて犬に投與ふるは可からず、と曰ひしかば、
Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
27 婦云ひけるは、主よ、然り、然れども子犬も其主人の食卓より落つる屑を食ふなり、と。
Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.‟
28 イエズス遂に彼に答へて、嗚呼婦よ、大なる哉汝の信仰、望める儘に汝に成れと、曰ひければ、其女即時に痊えたり。
Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!‟ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.
29 イエズス此處を過ぎて、ガリレアの湖辺に至り、山に登りて坐し給ひければ、
Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
30 夥しき群衆あり、唖者瞽者跛者不具者其外多くの者を携へて彼に近づき、其足下に放置きしに、イエズス是等を醫し給へり。
Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
31 然れば群衆は唖者の言ひ、跛者の歩み、瞽者の見ゆるを見て感嘆し、光榮をイスラエルの神に歸し奉れり。
saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.
32 時にイエズス、弟子等を召集めて曰ひけるは、我[此]群衆を憐む、蓋忍びて我と共に居る事既に三日にして食すべき物なし、我之を空腹にして去らしむるを好まず、恐らくは途にて倒れん、と。
Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.‟
33 弟子等云ひけるは、然りとて此荒野にて、斯程の群衆を飽かすべき麪を、我等何處よりか求め得ん。
Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?‟
34 イエズス曰ひけるは、汝等幾個の麪をか有てる、と。答へて、七と少しの小魚とあり、と云ひしかば、
Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.‟
35 イエズス命じて群衆を地に坐らせ、
Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden
36 七の麪と其魚とを取り、謝して擘き、弟子等に與へ給ひ、弟子等之を人民に與へ、
og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
37 皆食して飽足れり。殘の屑を拾ひて七の筐に満ちしが
Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38 食せし者は、婦女と幼童とを除きて四千人なりき。
Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
39 イエズス群衆を去らしめ、小舟に乗りてマゲダンの地方に至り給へり。
Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.
