マルコの福音書 13
1 第三項 エルサレムの滅亡等の預言 イエズス[神]殿を出で給ふに、弟子の一人、師よ、視給へ、此石は如何に、此構造は如何に、と云ひしかば、
Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
2 イエズス答へて曰ひけるは、此一切の大建築を見るか、一の石も崩れずして石の上に遺されじ、と。
Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
3 イエズス橄欖山に於て、[神]殿に向ひて坐し給へるに、ペトロヤコボヨハネアンデリア特に是に問ひけるは、
Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4 此事等は何時あるべきぞ。而して事の皆果され始めん時に、如何なる兆あるべきぞ、我等に告げ給へ、と。
„Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
5 イエズス答へて彼等に曰ひけるは、汝等人に惑はされじと注意せよ。
Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
6 其は多くの人我名を冒し來りて、我はキリストなりと云ひて、多くの人を惑はすべければなり。
Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
7 汝等戰争及戰争の噂を聞きて懼るる勿れ、此事等は蓋有るべし、然れど終は未至らざるなり。
Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
8 即民は民に、國は國に起逆ひ、地震飢饉處々にあらん、是等は苦の始なり。
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
9 汝等自省みよ、蓋人々汝等を衆議所に付し、汝等は諸會堂にて鞭たれ、我為に證據として、総督と王侯との前に立たんとす。
Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
10 然て福音は先萬民に宣傳へられるべし。
Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
11 人々汝等を引きて付さん時、何を云はんかと預案ずること勿れ、唯其時汝等に賜はらん事を云へ、其は言ふ者は汝等に非ずして聖霊なればなり。
Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
12 兄弟は兄弟を、父は子を死に付し、子等は兩親に立逆ひ、且之を殺さん。
Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
13 汝等我名の為に凡ての人に憎まれん。然れど終まで耐忍ぶ人は救はるべし。
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14 汝等「最憎むべき荒廃」の、立つべからざる處に厳然たるを見ば、読む人は悟るべし。其の時ユデアに居る人々は山に遁るべし、
Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
15 屋の上に居る人は家の内に下り、家より何物をか取出さんとて内に入るべからず。
men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
16 畑に居る人は其上衣を取らんとて歸るべからず。
og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
17 其日に當りて懐胎せる人、乳を哺する人は禍なる哉。
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18 此事の冬に起らざらん事を祈れ。
Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
19 其は其日に際して、神が[萬物を]創造し給ひし開闢の始より今に至るまで曾て有らず、後にも復有らざらん程の難あるべければなり。
thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
20 主若其日を縮め給はずは、救はるる人なからん。然れど特に選み給ひし、選まれたる人々の為に、其日を縮め給へり。
Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
21 其時汝等に向ひて、看よキリスト此處に在り、看よ彼處に在り、と云ふ者ありとも之を信ずること勿れ。
Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
22 其は僞キリスト、僞預言者等起りて、能ふべくば、選まれたる人々をさへ惑はさんとて、大いなる徴と不思議なる業とを為すべければなり。
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
23 然れば汝等省みよ。我預め一切を汝等に告げたるぞ。
Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
24 其時、斯る患難の後、日晦み、月其光を與へず、
Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
25 空の星隕ち、天に於る能力動揺せん、
og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
26 其時人々は、人の子が大いなる権力と榮光とを以て、雲に乗り來るを見ん。
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 時に彼其使等を遣はし、地の極より天の極まで、四方より其選まれたる人を蒐集めしめん。
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28 汝等無花果樹より喩を學べ、其枝既に柔ぎて葉を生ずれば、夏の近きを知る。
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
29 斯の如く、此事等の成るを見ば、汝等亦其近くして門に至れるを知れ。
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
30 我誠に汝等に告ぐ、此事等の皆成るまでは現代は過ぎざらん。
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
31 天地は過ぎん、然れど我言は過ぎざるべし。
Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
32 其日其時をば、天に於る天使等も、子も、何人も知らず、唯父のみ[之を知り給ふ]。
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33 汝等注意し、警戒し、且祈祷せよ、蓋期の何時なるかを知らざればなり。
Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
34 其は恰も人、其家を去りて遠方に旅立つに當り、僕等に命じて、各其務を頒ち充て、門番には警戒する事を命じたるが如し。
Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
35 然れば汝等警戒せよ、家の主の來るは何時なるべきか、夕暮なるか夜半なるか、将鷄鳴く頃なるか朝なるか、之を知らざればなり。
vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36 恐くは、彼遽に來りて汝等の寝ねたるを見ん。
for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
37 我汝等に云ふ所を凡ての人に云ふ、警戒せよ[、と曰へり]。
Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
