コリント人への手紙第二 3
1 第二項 新約に於る使徒職 我等は又己を立てんとするか、将或人々の如く、汝等に對して、若くは汝等より、添書を要する者なるか、
Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
2 汝等こそ我等が心に録されたる我等の書簡にして、萬民に知られ且読まるるなれ。
I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
3 汝等は明に、我等に由りて認められたるキリストの書簡にして、而も墨を以てせず活給る神の霊を以てし、又石碑の上ならで心の肉碑の上に書きたるものなり。
idet det ligger klart for Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa Hjerters Kødtavler.
4 我等キリストに由りて斯の如く神の御前に確信す、
Men en saadan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
5 是何事かを己より思ひ得るには非ず、我等の得るは神によれり。
ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
6 即ち神は我等を新約の相當なる役者とならしめ給へり、其は儀文の役者に非ず霊の役者なり、蓋儀文は殺し霊は活かし給ふ。
som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
7 イスラエルの子等、モイゼの顔の終ある光榮の為に、其顔を熟視め得ざりし程に、死の役すら文字にて石に刻銘けられ、光榮の中に在りたれば、
Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Stene, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Mose Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8 霊の役は豈一層光榮あらざらんや。
hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9 蓋罪に定むる役は光榮なれば、况や義に定むる役は尚豊に光榮あるべきをや。
Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
10 彼時に輝きしは、勝れたる光榮に對しては光榮ならず、
Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11 蓋終るべきものすら光榮を以て成りたれば、况や永存すべきものは増りて光榮あるべきをや。
Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12 然れば我等は斯る希望を懐ける上に、憚らず言ひて、
Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed
13 モイゼの如くには為ざるなり。彼は終るべき其役の終をイスラエルの子等に見せざらん為、己が顔に覆を置きたり。
og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet paa, at det, der forsvandt, fik Ende.
14 斯て彼等の精神鈍りて、今日に至るまで、舊約を読むに其覆は依然として取除かれず。蓋舊約はキリストに於て終るものなれども、
Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
15 今日に至るまでモイゼの書を読む時に、覆は彼等の心の上に置かれたり。
Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, naar Moses oplæses;
16 然れど主に立歸らん時、其覆は取除かるべし。
naar de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
17 然て主は彼霊なり、主の霊ある處には自由あり、
Men Herren er Aanden, og hvor Herrens Aand er, er der Frihed.
18 我等は皆素顔にて主の光榮を鏡に映すが如く見奉りて、光榮より光榮に進み、主と同じ像に化す、是主の霊に由りてなるが如し。
Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, saasom det er fra Aandens Herre.
