< ヨブ 記 29 >

1 ヨブはまた言葉をついで言った、
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 「ああ過ぎた年月のようであったらよいのだが、神がわたしを守ってくださった日のようであったらよいのだが。
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 あの時には、彼のともしびがわたしの頭の上に輝き、彼の光によってわたしは暗やみを歩んだ。
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 わたしの盛んな時のようであったならよいのだが。あの時には、神の親しみがわたしの天幕の上にあった。
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 あの時には、全能者がなおわたしと共にいまし、わたしの子供たちもわたしの周囲にいた。
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 あの時、わたしの足跡は乳で洗われ、岩もわたしのために油の流れを注ぎだした。
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 あの時には、わたしは町の門に出て行き、わたしの座を広場に設けた。
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
8 若い者はわたしを見てしりぞき、老いた者は身をおこして立ち、
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 君たる者も物言うことをやめて、その口に手を当て、
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
10 尊い者も声をおさめて、その舌を上あごにつけた。
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 耳に聞いた者はわたしを祝福された者となし、目に見た者はこれをあかしした。
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
12 これは助けを求める貧しい者を救い、また、みなしごおよび助ける人のない者を救ったからである。
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 今にも滅びようとした者の祝福がわたしに来た。わたしはまたやもめの心をして喜び歌わせた。
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 わたしは正義を着、正義はわたしをおおった。わたしの公義は上着のごとく、また冠のようであった。
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 わたしは目しいの目となり、足なえの足となり、
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 貧しい者の父となり、知らない人の訴えの理由を調べてやった。
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 わたしはまた悪しき者のきばを折り、その歯の間から獲物を引き出した。
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 その時、わたしは言った、『わたしは自分の巣の中で死に、わたしの日は砂のように多くなるであろう。
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
19 わたしの根は水のほとりにはびこり、露は夜もすがらわたしの枝におくであろう。
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 わたしの栄えはわたしと共に新しく、わたしの弓はわたしの手にいつも強い』と。
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
21 人々はわたしに聞いて待ち、黙して、わたしの教に従った。
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
22 わたしが言った後は彼らは再び言わなかった。わたしの言葉は彼らの上に雨のように降りそそいだ。
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
23 彼らは雨を待つように、わたしを待ち望み、春の雨を仰ぐように口を開いて仰いだ。
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
24 彼らが希望を失った時にも、わたしは彼らにむかってほほえんだ。彼らはわたしの顔の光を除くことができなかった。
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
25 わたしは彼らのために道を選び、そのかしらとして座し、軍中の王のようにしており、嘆く者を慰める人のようであった。
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

< ヨブ 記 29 >