< 詩篇 3 >

1 ヱホバよ我にあたする者のいかに蔓延れるや 我にさからひて起りたつもの多し
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 わが霊魂をあげつらひて かれは神にすくはるることなしといふ者ぞおほき (セラ)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 されどヱホバよ なんぢは我をかこめる盾わが榮わが首をもたげ給ふものなり
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 われ聲をあげてヱホバによばはればその聖山より我にこたへたまふ (セラ)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 われ臥していね また目さめたり ヱホバわれを支へたまへばなり
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 われをかこみて立かまへたる千萬の人をも我はおそれじ
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 ヱホバよねがはくは起たまへ わが神よわれを救ひたまへ なんぢ曩にわがすべての仇の頬骨をうち惡きものの歯ををりたまへり
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 救はヱホバにあり ねがはくは恩惠なんぢの民のうへに在んことを (セラ)
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)

< 詩篇 3 >