ヨブ 記 37

1 之がためにわが心わななき その處を動き離る

Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

2 神の聲の響およびその口より出る轟聲を善く聽け

Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

3 これを天が下に放ち またその電光を地の極にまで至らせたまふ

Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

4 その後聲ありて打響き 彼威光の聲を放ちて鳴わたりたまふ その御聲聞えしむるに當りては電光を押へおきたまはず

efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

5 神奇しくも御聲を放ちて鳴わたり 我儕の知ざる大なる事を行ひたまふ

Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

6 かれ雪にむかひて地に降れと命じたまふ 雨すなはちその權能の大雨にも亦しかり

Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

7 斯かれ一切の人の手を封じたまふ 是すべての人にその御工作を知しめんがためなり

For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

8 また獸は穴にいりてその洞に居る

De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

9 南方の密室より暴風きたり 北より寒氣きたる

Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

10 神の氣吹によりて氷いできたり 水の寛狹くせらる

Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

11 かれ水をもて雲に搭載せまた電光の雲を遠く散したまふ

Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

12 是は神の導引によりて週る 是は彼の命ずるところを盡く世界の表面に爲んがためなり

det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

13 その之を來らせたまふは或は懲罰のため あるひはその地のため 或は恩惠のためなり

hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

14 ヨブよ是を聽け 立ちて神の奇妙き工作を考がへよ

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

15 神いかに是等に命を傳へその雲の光明をして輝やかせたまふか汝これを知るや

Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

16 なんぢ雲の平衡知識の全たき者の奇妙き工作を知るや

Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

17 南風によりて地の穩かになる時なんぢの衣服は熱くなるなり

Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

18 なんぢ彼とともに彼の堅くして鑄たる鏡のごとくなる蒼穹を張ることを能せんや

Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

19 われらが彼に言ふべき事を我らに敎へよ 我らは暗昧して言詞を列ぬること能はざるなり

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

20 われ語ることありと彼に告ぐべけんや 人あに滅ぼさるることを望まんや

Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

21 人いまは雲霄に輝やく光明を見ること能はず 然れど風きたりて之を吹清む

Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

22 北より黄金いできたる 神には畏るべき威光あり

fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

23 全能者はわれら測りきはむることを得ず 彼は能おほいなる者にいまし審判をも公義をも抂たまはざるなり

og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

24 この故に人々かれを畏る 彼はみづから心に有智とする者をかへりみたまはざるなり

derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.