Proverbi 11

1 La bilancia falsa è un abominio per l’Eterno, ma il peso giusto gli è grato.

Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.

2 Venuta la superbia, viene anche l’ignominia; ma la sapienza è con gli umili.

Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.

3 L’integrità degli uomini retti li guida, ma la perversità dei perfidi è la loro rovina.

De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.

4 Le ricchezze non servono a nulla nel giorno dell’ira, ma la giustizia salva da morte.

Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.

5 La giustizia dell’uomo integro gli appiana la via, ma l’empio cade per la sua empietà.

Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.

6 La giustizia degli uomini retti li libera, ma i perfidi restan presi nella loro propria malizia.

De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.

7 Quando un empio muore, la sua speranza perisce, e l’aspettazione degl’iniqui e annientata.

Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.

8 Il giusto è tratto fuor dalla distretta, e l’empio ne prende il posto.

Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.

9 Con la sua bocca l’ipocrita rovina il suo prossimo, ma i giusti sono liberati dalla loro perspicacia.

Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

10 Quando i giusti prosperano, la città gioisce; ma quando periscono gli empi son gridi di giubilo.

En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.

11 Per la benedizione degli uomini retti la città è esaltata, ma è sovvertita dalla bocca degli empi.

Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.

12 Chi sprezza il prossimo è privo di senno, ma l’uomo accorto tace.

Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.

13 Chi va sparlando svela i segreti, ma chi ha lo spirito leale tien celata la cosa.

Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.

14 Quando manca una savia direzione il popolo cade; nel gran numero de’ consiglieri sta la salvezza.

Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

15 Chi si fa mallevadore d’un altro ne soffre danno, ma chi odia la mallevadoria è sicuro.

Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.

16 La donna graziosa ottiene la gloria, e gli uomini forti ottengon la ricchezza.

En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.

17 L’uomo benigno fa del bene a se stesso, ma il crudele tortura la sua propria carne.

Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.

18 L’empio fa un’opera fallace, ma chi semina giustizia ha una ricompensa sicura.

Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.

19 Così la giustizia mena alla vita, ma chi va dietro al male s’incammina alla morte.

Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.

20 I perversi di cuore sono un abominio per l’Eterno, ma gl’integri nella loro condotta gli sono graditi.

De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.

21 No, certo, il malvagio non rimarrà impunito, ma la progenie dei giusti scamperà.

Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.

22 Una donna bella, ma senza giudizio, è un anello d’oro nel grifo d’un porco.

Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.

23 Il desiderio dei giusti è il bene soltanto, ma la prospettiva degli empi e l’ira.

De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.

24 C’è chi spande liberalmente e diventa più ricco, e c’è chi risparmia più del dovere e non fa che impoverire.

Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.

25 L’anima benefica sarà nell’abbondanza, e chi annaffia sarà egli pure annaffiato.

En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.

26 Chi detiene il grano è maledetto dal popolo, ma la benedizione è sul capo di chi lo vende.

Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.

27 Chi procaccia il bene s’attira benevolenza, ma chi cerca il male, male gl’incoglierà.

Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.

28 Chi confida nelle sue ricchezze cadrà, ma i giusti rinverdiranno a guisa di fronde.

Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.

29 Chi getta lo scompiglio in casa sua erediterà vento, e lo stolto sarà lo schiavo di chi ha il cuor savio.

Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.

30 Il frutto del giusto è un albero di vita, e il savio fa conquista d’anime.

Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.

31 Ecco, il giusto riceve la sua retribuzione sulla terra, quanto più l’empio e il peccatore!

Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?