< Salmi 74 >

1 Maschil di Asaf O DIO, perchè [ci] hai scacciati in perpetuo? [Perchè] fuma l'ira tua contro alla greggia del tuo pasco?
(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Ricordati della tua raunanza, [la quale] tu acquistasti anticamente; Della tribù della tua eredità [che] tu riscotesti; Del monte di Sion, nel quale tu abitasti.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Muovi i passi verso le ruine perpetue, [Verso] tutto il male [che] i nemici han fatto nel [luogo] santo.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 I tuoi nemici han ruggito in mezzo del tuo Tempio; [Vi] hanno poste le loro insegne [per] segnali.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 [Ciò] sarà noto; come chi, [levando] ad alto delle scuri, Le avventa contro a un cespo di legne;
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Così ora hanno essi, con iscuri e martelli, Fracassati tutti quanti gl'intagli di quello.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Hanno messi a fuoco e fiamma i tuoi santuari, Hanno profanato il tabernacolo del tuo Nome, [gettandolo] per terra.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Hanno detto nel cuor loro: Prediamoli tutti quanti; Hanno arsi tutti i luoghi delle raunanze di Dio in terra.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Noi non veggiam [più] i nostri segni; Non [vi è] più profeta, E non abbiam con noi alcuno che sappia infino a quando.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Infino a quando, o Dio, oltraggerà l'avversario? Il nemico dispetterà egli il tuo Nome in perpetuo?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11 Perchè ritiri la tua mano e la tua destra? Non lasciare ch'ella ti dimori più dentro al seno.
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Ora Iddio già ab antico [è] il mio Re. Il quale opera salvazioni in mezzo della terra.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Tu, colla tua forza, spartisti il mare; Tu rompesti le teste delle balene nelle acque.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14 Tu fiaccasti i capi del leviatan, E li desti per pasto al popolo de' deserti.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Tu facesti scoppiar fonti e torrenti; Tu seccasti fiumi grossi.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Tuo [è] il giorno, tua eziandio [è] la notte; Tu hai ordinata la luna e il sole.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Tu hai posti tutti i termini della terra; Tu hai formata la state ed il verno.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Ricordati di questo: che il nemico ha oltraggiato il Signore, E che il popolo stolto ha dispettato il tuo Nome.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19 Non dare alle fiere la vita della tua tortola; Non dimenticare in perpetuo la raunanza de' tuoi poveri afflitti.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Riguarda al Patto, Perciocchè i luoghi tenebrosi della terra sono ripieni di ricetti di violenza.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Non ritornisene il misero indietro svergognato; [Fa' che] il povero afflitto e il bisognoso lodino il tuo Nome.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Levati, o Dio, dibatti la tua lite; Ricordati dell'oltraggio che ti è fatto tuttodì dallo stolto.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23 Non dimenticar le grida de' tuoi nemici; Lo strepito di quelli che si levano contro a te sale del continuo [al cielo].
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

< Salmi 74 >