< Salmi 18 >

1 [Salmo] di Davide, servitor del Signore, il qual pronunziò le parole di questo cantico al Signore, nel giorno che il Signore l'ebbe riscosso dalla mano di tutti i suoi nemici, e dalla mano di Saulle; [dato] al Capo de' Musici. Egli adunque disse: O SIGNORE, mia forza, io ti amerò affettuosamente.
(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
2 Il Signore [è] la mia rocca, e la mia fortezza, e il mio liberatore, Il mio Dio, la mia rupe; io spererò in lui; Il mio scudo, e il corno della mia salute, il mio alto ricetto.
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
3 Io invocai il Signore, a cui si deve ogni lode; E fui salvato da' miei nemici.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
4 Doglie di morte mi avevano circondato, E torrenti di scellerati mi avevano spaventato.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
5 Legami di sepolcro mi avevano intorniato, Lacci di morte mi avevano incontrato. (Sheol h7585)
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
6 Nella mia distretta io invocai il Signore, E gridai all'Iddio mio; [Ed] egli udì la mia voce dal suo Tempio, E il mio grido pervenne davanti a lui a' suoi orecchi.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
7 Allora la terra fu scossa, e tremò; E i fondamenti de' monti furono smossi E scrollati; perciocchè egli era acceso nell'ira.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
8 Un fumo gli saliva per le nari, Ed un fuoco consumante per la bocca; Da lui procedevano brace accese.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
9 Ed egli abbassò i cieli, e discese; E [vi era] una caligine sotto a' suoi piedi.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
10 E cavalcava sopra Cherubini, e volava; Ed era portato a volo sopra l'ale del vento.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
11 Egli aveva poste delle tenebre [per] suo nascondimento; [Egli avea] d'intorno a sè il suo padiglione, Oscurità d'acque, nubi dell'aria.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
12 Le sue nubi si dileguarono per lo splendore [che scoppiava] davanti a lui, Con gragnuola e brace accese.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
13 E il Signore tuonò nel cielo, E l'Altissimo diede fuori la sua voce, Con gragnuola e brace accese.
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
14 Ed avventò le sue saette, e disperse coloro; Egli lanciò folgori, e li mise in rotta.
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
15 E per lo tuo sgridare, o Signore, [E] per lo soffiar del vento delle tue nari, I canali delle acque apparvero, E i fondamenti del mondo furono scoperti.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
16 Egli da alto distese [la mano e] mi prese, [E] mi trasse, fuori di grandi acque.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
17 Egli mi riscosse dal mio potente nemico, E da quelli che mi odiavano; perciocchè erano più forti di [me].
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
18 Essi erano venuti incontro a me nel giorno della mia calamità; Ma il Signore fu il mio sostegno;
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
19 E mi trasse fuori al largo; Egli mi liberò, perciocchè egli mi gradisce.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
20 Il Signore mi ha fatta retribuzione secondo la mia giustizia; Egli mi ha renduto secondo la purità delle mie mani;
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
21 Perciocchè io ho osservate le vie del Signore, E non mi sono empiamente rivolto dall'Iddio mio;
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
22 Perciocchè io ho tenute davanti a me tutte le sue leggi, E non ho rimossi d'innanzi a me i suoi statuti.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
23 E sono stato intiero inverso lui, E mi son guardato dalla mia iniquità.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
24 E il Signore mi ha renduto secondo la mia giustizia, Secondo la purità delle mie mani nel suo cospetto.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
25 Tu ti mostri pietoso inverso l'[uomo] pio, Intiero inverso l'uomo intiero.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
26 Tu ti mostri puro col puro, E procedi ritrosamente col perverso;
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
27 Perciocchè tu sei quel che salvi la gente afflitta, Ed abbassi gli occhi altieri;
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
28 Perciocchè tu sei quel che fai risplendere la mia lampana; Il Signore Iddio mio allumina le mie tenebre;
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
29 Perciocchè per la tua virtù io rompo tutta una schiera; E per la virtù dell'Iddio mio salgo sopra il muro.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
30 La via di Dio [è] intiera; La parola del Signore [è] purgata col fuoco; Egli [è] lo scudo di tutti coloro che sperano in lui.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
31 Perciocchè chi [è] Dio, fuor che il Signore? E chi [è] Rocca, fuor che l'Iddio nostro?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
32 Iddio [è] quel che mi cinge di prodezza, E che ha appianata la mia via.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
33 Egli rende i miei piedi simili a quelli delle cerve, E mi fa star ritto in su i miei alti luoghi.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
34 Egli ammaestra le mie mani alla battaglia; E colle mie braccia un arco di rame è rotto.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
35 Tu mi hai ancora dato lo scudo della tua salvezza; E la tua destra mi ha sostenuto, E la tua benignità mi ha accresciuto.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
36 Tu hai allargati i miei passi sotto di me; E le mie calcagna non son vacillate.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
37 Io ho perseguitati i miei nemici, e li ho aggiunti; E non me ne son tornato [indietro], finchè non li abbia distrutti.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
38 Io li ho rotti, e non son potuti risorgere; Mi son caduti sotto i piedi.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
39 E tu mi hai cinto di prodezza per la guerra; [Ed] hai abbattuti sotto di me quelli che si levavano contro a me.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
40 Ed hai fatto voltar le spalle a' miei nemici davanti a me; Ed io ho distrutti quelli che mi odiavano.
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
41 Essi gridarono, ma non [vi fu] chi [li] salvasse; [Gridarono] al Signore, ma egli non rispose loro.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
42 Ed io li ho tritati, come polvere esposta al vento; Io li ho spazzati via, come il fango delle strade.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
43 Tu mi hai scampato dalle brighe del popolo; Tu mi hai costituito capo di nazioni; Il popolo [che] io non conosceva mi è stato sottoposto.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
44 Al solo udir degli orecchi si son ridotti sotto la mia ubbidienza; Gli stranieri si sono infinti inverso me.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
45 Gli stranieri son divenuti fiacchi, Ed hanno tremato di paura, fin dentro a' lor ripari.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
46 Viva il Signore, e benedetta [sia] la mia Rocca; E sia esaltato l'Iddio della mia salute;
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
47 Iddio che mi dà [il modo di far le mie] vendette, E [che] mi sottomette i popoli.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
48 Che mi scampa da' miei nemici, Ed anche mi solleva d'infra quelli che mi assaltano, [E] mi riscuote dall'uomo violento.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
49 Perciò, o Signore, io ti celebrerò fra le genti, E salmeggerò al tuo Nome;
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
50 Il quale rende magnifiche le vittorie del suo re, Ed usa benignità inverso Davide suo unto, E inverso la sua progenie in perpetuo.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

< Salmi 18 >