< Salmi 12 >

1 Salmo di Davide, [dato] al Capo de' Musici, sopra Seminit SALVA, Signore; perciocchè gli [uomini] pii son venuti meno, Ed i veraci son mancati fra i figliuoli degli uomini.
(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
2 Ciascuno parla con menzogna col suo prossimo, Con labbra lusinghiere; Parlano [con] un cuor doppio.
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
3 Il Signore ricida tutte le labbra lusinghiere, La lingua che parla altieramente;
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
4 [Di coloro] che dicono: Noi sarem padroni colle nostre lingue; Le nostre labbra [sono] appo noi; Chi [è] signore sopra noi?
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
5 Per la desolazione de' poveri afflitti, per le strida de' bisognosi, Ora mi leverò, dice il Signore; Io metterò in salvo [quelli] contro a cui [coloro] parlano audacemente.
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
6 Le parole del Signore [son] parole pure, Argento affinato nel fornello di terra, Purgato per sette volte.
HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
7 Tu, Signore, guarda coloro; Preservali da questa generazione in perpetuo.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
8 Gli empi vanno attorno, Quando i più vili d'infra i figliuoli degli uomini sono innalzati.
De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

< Salmi 12 >