< Proverbi 27 >

1 Non gloriarti del giorno di domani; Perciocchè tu non sai ciò che il giorno partorirà.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Loditi lo strano, e non la tua propria bocca; Lo straniero, e non le tue proprie labbra.
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Le pietre [son] pesanti, e la rena [è] grave; Ma l'ira dello stolto [è] più pesante che amendue quelle cose.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
4 La collera [è] una cosa crudele, e l'ira una cosa strabocchevole; E chi potrà durar davanti alla gelosia?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
5 Meglio vale riprensione palese, Che amore occulto.
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Le ferite di chi ama [son] leali; Ma i baci di chi odia [sono] simulati.
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 La persona satolla calca il favo [del miele]; Ma alla persona affamata ogni cosa amara [è] dolce.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Quale [è] l'uccelletto, che va ramingo fuor del suo nido, Tale [è] l'uomo che va vagando fuor del suo luogo.
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 L'olio odorifero [e] il profumo rallegrano il cuore; Così [fa] la dolcezza dell'amico dell'uomo per consiglio cordiale.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Non lasciare il tuo amico, nè l'amico di tuo padre; E non entrare in casa del tuo fratello nel giorno della tua calamità; Meglio [vale] un vicino presso, che un fratello lontano.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
11 Figliuol mio, sii savio, e rallegra il mio cuore; Ed io avrò che rispondere a colui che mi farà vituperio.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 L' [uomo] avveduto, veggendo il male, si nasconde; [Ma] gli scempi passano oltre, e ne portano la pena.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
13 Prendi pure il vestimento di chi ha fatta sicurtà per lo strano; E prendi pegno da lui per la straniera.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Chi benedice il suo prossimo ad alta voce, Levandosi la mattina a buon'ora, [Ciò] gli sarà reputato in maledizione.
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
15 Un gocciolar continuo in giorno di gran pioggia, E una donna rissosa, è tutt'uno.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Chi vuol tenerla serrata, pubblica di [voler] serrar del vento, E dell'olio nella sua man destra.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Il ferro si pulisce col ferro; Così l'uomo pulisce la faccia del suo prossimo.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Chi guarda il fico ne mangia il frutto; Così chi guarda il suo signore sarà onorato.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Come l'acqua [rappresenta] la faccia alla faccia; Così il cuor dell'uomo [rappresenta l'uomo] all'uomo.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
20 Il sepolcro, e il luogo della perdizione, non son giammai satolli; Così anche giammai non si saziano gli occhi dell'uomo. (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 La coppella [è] per l'argento, e il fornello per l'oro; Ma l'uomo [è provato] per la bocca che lo loda.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Avvegnachè tu pestassi lo stolto in un mortaio, Col pestello, per mezzo del grano infranto, La sua follia non si dipartirebbe però da lui.
Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
23 Abbi diligentemente cura delle tue pecore, Metti il cuor tuo alle mandre.
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 Perciocchè i tesori non [durano] in perpetuo; E la corona [è ella] per ogni età?
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Il fieno nasce, e l'erbaggio spunta, E le erbe de' monti son raccolte.
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 Gli agnelli [son] per lo tuo vestire, E i becchi [sono] il prezzo di un campo.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 E l'abbondanza del latte delle capre è per tuo cibo, [E] per cibo di casa tua, E per lo vitto delle tue serventi.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.

< Proverbi 27 >