< Proverbi 11 >

1 Le bilance false [sono] cosa abbominevole al Signore; Ma il peso giusto gli [è] cosa grata.
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Venuta la superbia, viene l'ignominia; Ma la sapienza [è] con gli umili.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 L'integrità degli [uomini] diritti li conduce; Ma la perversità de' disleali di distrugge.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Le ricchezze non gioveranno al giorno dell'indegnazione; Ma la giustizia riscoterà da morte.
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 La giustizia dell'[uomo] intiero addirizza la via di esso; Ma l'empio caderà per la sua empietà.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 La giustizia degli [uomini] diritti li riscoterà; Ma i disleali saranno presi per la lor propria malizia.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Quando l'uomo empio muore, la sua aspettazione perisce; E la speranza [ch'egli aveva concepita] delle [sue] forze è perduta.
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 Il giusto è tratto fuor di distretta; Ma l'empio viene in luogo suo.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 L'ipocrito corrompe il suo prossimo con la [sua] bocca; Ma i giusti [ne] son liberati per conoscimento.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 La città festeggia del bene de' giusti; Ma [vi è] giubilo quando gli empi periscono.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 La città è innalzata per la benedizione degli [uomini] diritti; Ma è sovvertita per la bocca degli empi.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Chi sprezza il suo prossimo [è] privo di senno; Ma l'uomo prudente tace.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Colui che va sparlando palesa il segreto; Ma chi è leale di spirito cela la cosa.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14 Il popolo cade in ruina dove non [son] consigli; Ma [vi è] salute in moltitudine di consiglieri.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 L'uomo certamente sofferirà del male, se fa sicurtà per lo strano; Ma chi odia i mallevadori [è] sicuro.
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16 La donna graziosa otterrà gloria, Come i possenti ottengono ricchezze.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 L'uomo benigno fa bene a sè stesso; Ma il crudele conturba la sua [propria] carne.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 L'empio fa un'opera fallace; Ma [vi è] un premio sicuro per colui che semina giustizia.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 Così [è] la giustizia a vita, Come chi procaccia il male lo procaccia alla sua morte.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 I perversi di cuore [sono] un abbominio al Signore; Ma quelli che sono intieri di via [son] ciò che gli è grato.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Il malvagio d'ora in ora non resterà impunito; Ma la progenie de' giusti scamperà.
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22 Una donna bella, ma scema di senno, [È] un monile d'oro nel grifo d'un porco.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Il desiderio de' giusti non [è] altro che bene; [Ma] la speranza degli empi [è] indegnazione.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Vi è tale che spande, e pur vie più diventa ricco; E tale che risparmia oltre al diritto, e [pur] ne diventa sempre più povero.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 La persona liberale sarà ingrassata; E chi annaffia sarà anch'esso annaffiato.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Il popolo maledirà chi serra il grano; Ma benedizione [sarà] sopra il capo di chi [lo] vende.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Chi cerca il bene procaccia benevolenza; Ma il male avverrà a chi lo cerca.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Chi si confida nelle sue ricchezze caderà; Ma i giusti germoglieranno a guisa di frondi.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Chi dissipa la sua casa possederà del vento; E lo stolto [sarà] servo a chi è savio di cuore.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 Il frutto del giusto [è] un albero di vita; E il savio prende le anime.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Ecco, il giusto riceve la sua retribuzione in terra; Quanto più [la riceverà] l'empio e il peccatore?
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.

< Proverbi 11 >