< Giobbe 17 >

1 Il mio spirito si dissolve, I miei giorni sono spenti, I sepolcri mi [aspettano].
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Non ho io appresso di me degli schernitori? E l'occhio mio non dev'egli sopportare le loro provocazioni?
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 Deh! metti [pegno], dammi sicurtà [per piatir] teco; Chi [sarà] colui [che] mi toccherà nella mano?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 Perciocchè, [quant'è a costoro], tu hai nascosto il senno al cuor loro, E però tu non li innalzerai.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 Di chi parla fra gli amici per lusinga Anche gli occhi de' figliuoli saranno consumati.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 Egli mi ha posto per servir di proverbio a' popoli, Ed io sono pubblicamente menato attorno in sul tamburo.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 E l'occhio mio è tutto raggrinzato di sdegno, E tutte le mie membra [son] simili ad un'ombra.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Gli [uomini] diritti stupiranno di questo, E l'innocente se ne commoverà per cagion dell'ipocrita.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Ma pure il giusto si atterrà alla sua via, E colui ch'è puro di mani vie più si raffermerà.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 Or ravvedetevi pure voi tutti, e [poi] venite; Non troverò io alcun savio fra voi?
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 I miei giorni son passati via; I miei disegni, i proponimenti del mio cuore son rotti.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 La notte [mi] è cangiata in giorno, La luce è di presso seguita dalle tenebre.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 Se io mi trattengo di speranza, il sepolcro [sarà] la mia casa, Io farò il mio letto nelle tenebre. (Sheol h7585)
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 Già ho gridato alla fossa: Tu [sei] mio padre; Ed a' vermini: [Voi siete] la madre, e la sorella mia.
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 Ed ove [è] ora la mia speranza? Sì, la mia speranza? chi la potrà vedere?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
16 [Le mie speranze] scenderanno nel fondo del sepolcro; Conciossiachè il riposo [di tutti] ugualmente [sia] nella polvere. (Sheol h7585)
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol h7585)

< Giobbe 17 >