< Salmi 14 >

1 Lo stolto pensa: «Non c'è Dio». Sono corrotti, fanno cose abominevoli: nessuno più agisce bene. Al maestro del coro. Di Davide.
Til Sangmesteren; af David. En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; fordærvelig, vederstyggelig er deres Gerning; der er ingen, som gør godt.
2 Il Signore dal cielo si china sugli uomini per vedere se esista un saggio: se c'è uno che cerchi Dio.
Herren saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.
3 Tutti hanno traviato, sono tutti corrotti; più nessuno fa il bene, neppure uno.
De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er ingen, som gør godt, end ikke een.
4 Non comprendono nulla tutti i malvagi, che divorano il mio popolo come il pane?
Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.
5 Non invocano Dio: tremeranno di spavento, perché Dio è con la stirpe del giusto.
Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.
6 Volete confondere le speranze del misero, ma il Signore è il suo rifugio.
Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.
7 Venga da Sion la salvezza d'Israele! Quando il Signore ricondurrà il suo popolo, esulterà Giacobbe e gioirà Israele.
Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.

< Salmi 14 >