< Salmi 10 >

1 Perché, Signore, stai lontano, nel tempo dell'angoscia ti nascondi?
Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
2 Il misero soccombe all'orgoglio dell'empio e cade nelle insidie tramate.
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
3 L'empio si vanta delle sue brame, l'avaro maledice, disprezza Dio.
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
4 L'empio insolente disprezza il Signore: «Dio non se ne cura: Dio non esiste»; questo è il suo pensiero.
Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.
5 Le sue imprese riescono sempre. Son troppo in alto per lui i tuoi giudizi: disprezza tutti i suoi avversari.
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
6 Egli pensa: «Non sarò mai scosso, vivrò sempre senza sventure».
Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«
7 Di spergiuri, di frodi e d'inganni ha piena la bocca, sotto la sua lingua sono iniquità e sopruso.
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
8 Sta in agguato dietro le siepi, dai nascondigli uccide l'innocente.
han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
9 I suoi occhi spiano l'infelice, sta in agguato nell'ombra come un leone nel covo. Sta in agguato per ghermire il misero, ghermisce il misero attirandolo nella rete.
han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10 Infierisce di colpo sull'oppresso, cadono gl'infelici sotto la sua violenza.
han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
11 Egli pensa: «Dio dimentica, nasconde il volto, non vede più nulla».
Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«
12 Sorgi, Signore, alza la tua mano, non dimenticare i miseri.
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!
13 Perché l'empio disprezza Dio e pensa: «Non ne chiederà conto»?
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
14 Eppure tu vedi l'affanno e il dolore, tutto tu guardi e prendi nelle tue mani. A te si abbandona il misero, dell'orfano tu sei il sostegno. Spezza il braccio dell'empio e del malvagio;
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
15 Punisci il suo peccato e più non lo trovi.
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!
16 Il Signore è re in eterno, per sempre: dalla sua terra sono scomparse le genti.
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
17 Tu accogli, Signore, il desiderio dei miseri, rafforzi i loro cuori, porgi l'orecchio
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
18 per far giustizia all'orfano e all'oppresso; e non incuta più terrore l'uomo fatto di terra.
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.

< Salmi 10 >