< Giobbe 13 >

1 Ecco, tutto questo ha visto il mio occhio, l'ha udito il mio orecchio e l'ha compreso.
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 Quel che sapete voi, lo so anch'io; non sono da meno di voi.
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 Ma io all'Onnipotente vorrei parlare, a Dio vorrei fare rimostranze.
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 Voi siete raffazzonatori di menzogne, siete tutti medici da nulla.
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 Magari taceste del tutto! sarebbe per voi un atto di sapienza!
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 Ascoltate dunque la mia riprensione e alla difesa delle mie labbra fate attenzione.
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 Volete forse in difesa di Dio dire il falso e in suo favore parlare con inganno?
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 Vorreste trattarlo con parzialità e farvi difensori di Dio?
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 Sarebbe bene per voi se egli vi scrutasse? Come s'inganna un uomo, credete di ingannarlo?
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 Severamente vi redarguirà, se in segreto gli siete parziali.
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 Forse la sua maestà non vi incute spavento e il terrore di lui non vi assale?
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 Sentenze di cenere sono i vostri moniti, difese di argilla le vostre difese.
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 Tacete, state lontani da me: parlerò io, mi capiti quel che capiti.
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 Voglio afferrare la mia carne con i denti e mettere sulle mie mani la mia vita.
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 Mi uccida pure, non me ne dolgo; voglio solo difendere davanti a lui la mia condotta!
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 Questo mi sarà pegno di vittoria, perché un empio non si presenterebbe davanti a lui.
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 Ascoltate bene le mie parole e il mio esposto sia nei vostri orecchi.
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 Ecco, tutto ho preparato per il giudizio, son convinto che sarò dichiarato innocente.
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 Chi vuol muover causa contro di me? Perché allora tacerò, pronto a morire.
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 Solo, assicurami due cose e allora non mi sottrarrò alla tua presenza;
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 allontana da me la tua mano e il tuo terrore più non mi spaventi;
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 poi interrogami pure e io risponderò oppure parlerò io e tu mi risponderai.
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 Quante sono le mie colpe e i miei peccati? Fammi conoscere il mio misfatto e il mio peccato.
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 Perché mi nascondi la tua faccia e mi consideri come un nemico?
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 Vuoi spaventare una foglia dispersa dal vento e dar la caccia a una paglia secca?
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 Poiché scrivi contro di me sentenze amare e mi rinfacci i miei errori giovanili;
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 tu metti i miei piedi in ceppi, spii tutti i miei passi e ti segni le orme dei miei piedi.
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 Intanto io mi disfò come legno tarlato o come un vestito corroso da tignola.
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.

< Giobbe 13 >