Dagiti Proverbio 27
1 Saanmo nga ipaspasindayag ti maipapan inton bigat, ta saanmo nga ammo ti mabalin a maiyeg ti maysa nga aldaw.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Bay-am a sabali ti mangidayaw kenka ket saan a ta bukodmo a ngiwat; maysa a ganggannaet ket saan a dagiti bukodmo a bibig.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Panunotem ti kinadagsen ti maysa a bato ken ti dagsen ti darat, ket nadagdagsen ngem kadagitoy a dua ti parikut nga ipaay ti maysa a maag.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Adda kinaranggas iti pungtot ken layus iti unget, ngem siasino ti makatakder iti sangoanan ti imon?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Nasaysayaat ti nabatad a panangtubngar ngem iti nalimed a panagayat.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Napudno dagiti sugat nga impaay ti maysa a gayyem, ngem mabalin nga agkannaka iti kasta unay ti maysa a kabusor.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 Ti tao a napnek a nangan ket saannna a pagan-ano uray ti diro, ngem iti mabisin a tao, agbalin a nasam-it dagiti amin a napait.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Ti billit nga umadayo manipud iti umukna ket maiyarig iti tao a maiyaw-awan manipud iti pagnanaedanna.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Ti bangbanglo ken insenso ket pagrag-oenda ti puso, ngem nasay-sayaat ti kinadungngo ti gayyem ngem iti balakadna.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Saanmo a baybay-an ti gayyemmo ken ti ama ti gayyemmo, ken saanka a mapmapan iti balay ti kabsatmo iti aldaw ti panagrigatmo. Nasaysayaat ti kaarruba nga adda iti asidegmo ngem iti kabsatmo nga adda iti adayo.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Agbalinka koma a masirib, anakko, ket pagrag-oem ti pusok; ket sungbatakto ti tao a manglalais kaniak.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Ti naannad a tao ket makitana ti riribuk ket aglemmeng isuna, ngem agtuloy dagiti awanan kapadasan a tattao ken agsagabada gapu iti daytoy.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Mangalaka iti kawes no ti makinkukua iti daytoy ket mangpatalged iti kuarta nga utang ti maysa a ganggannaet; ken alaem isuna no patalgedanna ti babai a mannakikamalala.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 No adda mangbendision iti kaarrubana babaen iti napigsa a timekna iti bigbigat, maibilangto a lunod dayta a pamendision!
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Ti mannakiapa nga asawa a babai ket maiyarig iti saan nga agressat a panagtedted ti tudo iti matutudo nga aldaw;
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 ti panangan-anawa kenkuana ket kasla panangigawgawid iti angin, wenno panangpadpadas a mangtaya iti lana babaen iti kannawan nga ima.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Ti landok, patademenna ti landok, kasta met a sursurroan ti maysa a tao ti gayyemna.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Kanento ti tao ti bunga ti aywananna a kayo ti igos, ken maidayaw ti tao a mangsalsalaknib iti amona.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Mabalin a makitam iti danum ti rupa ti maysa a tao, kasta met mabalin a makita kadagiti aramid ti maysa a tao no ania ti adda iti pusona.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Saan a pulos a mapnek ti lubong ti sheol ken ni Abadon, kasta met a saan pulos a mapnek dagiti mata ti tao. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Ti pagguguran ket para iti pirak, ti hurno ket para iti balitok, ken mapadpadas ti tao no maidayaw isuna.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Urayno tumekem ti maysa a maag babaen iti al-o — karaman dagiti bukbukel-saan latta isuna a panawan ti kinamaagna.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Siguradoem nga ammom ti kasasaad dagiti arbanmo ken kailalaam ti maipapan kadagiti tarakenmo,
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 ta saan nga agnanayon ti kinabaknang. Adda aya met korona nga agpaut iti amin a henerasion?
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Awanen dagiti ruot ken agparparang dagiti baro a nagtubo ken naurnong kadagiti banbantay dagiti kanen dagiti taraken.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Ipaayto dagiti karnero ti kawesmo, ken ipaayto dagiti kalding ti bayad ti talon.
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Addanto gatas dagiti kalding nga agpaay a taraonmo—taraon para iti bumalaymo—ken taraon para kadagiti adipenmo a babbai.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
