I Samuel 20
1 Kalpasanna, naglibas ni David manipud Najot iti Rama, immay kenni Jonatan ket kinunana, “Ania kadi ti naaramidko? Ania ti nadagsen a nakabasolak? Ania ti basolko iti amam, a kayatna pay a pukawen ti biagko?”
Da flyede David fra Najoth i Rama og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad har jeg gjort? hvad er min Misgerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit Liv?
2 Kinuna ni Jonatan kenni David, “Adayo a mapasamak dayta; saanka a matay. Awan ti ar-aramiden ti amak a saanna nga ibaga kaniak, dakkel man wenno bassit a banag. Apay koma nga ilimed ti amak daytoy a banag kaniak? Saan a pudno dayta.”
Og han sagde til ham: Det være langt fra, du skal ikke dø, se, min Fader gør ikke nogen Gerning, stor eller liden, at han jo aabenbarer den for mine Øren; og hvorfor skulde min Fader skjule denne Gerning for mig? det er ikke saa.
3 Ngem insapata manen ni David ket kinunana, “Ammo la unay ti amam a nasayaat ti pannakikaduam kaniak.” Kinunana, 'Saan koma a maammoan ni Jonatan daytoy, ta amangan no agladingit isuna.' Ngem kas iti kinapudno a sibibiag ni Yahweh, ken agingga a sibibiagka, maysa laengen nga addang ti baetmi kenni patay.”
Da svor David fremdeles og sagde: Din Fader ved vist, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, derfor siger han: Jonathan skal ikke vide dette, det maatte bedrøve ham; og sandelig, saa vist som Herren lever, og saa vist som din Sjæl lever, der er ikkun et Trin imellem mig og imellem Døden.
4 Ket kinuna ni Jonatan kenni David, “Aniaman nga ibagam, aramidek para kenka.”
Og Jonathan sagde til David: Hvad dit Hjerte siger, vil jeg og gøre dig.
5 Kinuna ni David kenni Jonatan, “Inton bigat ket baro a bulan, ket masapul a sumangoak a makipangan iti ari. Ngem bay-annak koma a pumanaw, tapno makapaglemmengak iti away agingga iti rabii ti maikatlo nga aldaw.
Og David sagde til Jonathan: Se, det er i Morgen Nymaane, og jeg skulde jo sidde hos Kongen at æde; saa lad mig fare, at jeg kan skjule mig paa Marken indtil den tredje Dag ad Aften.
6 No birokennak ti amam, ibagam ngarud, “Nagpakada ni David kaniak a mapan biit isuna idiay Betlehem a siudadna, gapu ta isu ti tinawen a panagidatonda sadiay para iti sibubukel a pamiliada.'
Dersom da din Fader savner mig, saa sig: David begærede meget af mig, at han maatte løbe til Bethlehem til sin Stad, thi den ganske Slægt har der et aarligt Slagtoffer.
7 No kunaenna, 'Ala, wen,' maaddaan iti talna ti adipenmo. Ngem no makaunget unay isuna, ammomon a dakes ti pangngeddengna.
Dersom han siger saaledes: Det er godt, saa staar det vel med din Tjener; men dersom hans Vrede optændes, da vid, at det onde er fast besluttet hos ham.
8 Ipaaymo ngarud ti kinaimbagmo iti adipenmo. Ta nakitulagka iti adipenmo iti sangoanan ni Yahweh. Ngem no adda basolko, papatayennak; ta apay pay laeng nga iyegnak iti amam?”
Saa gør Miskundhed mod din Tjener, thi du har ladet din Tjener indgaa en Pagt med dig for Herren; men dersom der er nogen Misgerning hos dig, saa slaa du mig ihjel, og hvorfor vilde du føre mig hen til din Fader.
9 Kinuna ni Jonatan, “Adayo a mapasamak kenka dayta! No natakuatak koma nga inkeddeng ti amak a madangranka, saanko kadi nga ibaga kenka?”
Da sagde Jonathan: Det være langt fra dig; men dersom jeg kan fornemme, at det onde er fast besluttet hos min Fader, saa at det vil komme over dig, skulde jeg da ikke give dig det til Kende?
10 Ket kinuna ni David kenni Jonatan, “Siasinonto ti mangibaga kaniak no kas pangarigan ta sungbatannaka a sigugubsang ti amam?”
Og David sagde til Jonathan: Hvo skal give mig det til Kende? eller: Hvad haardt din Fader svarer dig?
11 Kinuna ni Jonatan kenni David, “Umayka, mapanta idiay away.” Ket napanda a dua iti tay-ak.
Da sagde Jonathan til David: Kom, saa ville vi gaa ud paa Marken; og de gik begge ud paa Marken.
12 Kinuna ni Jonatan kenni David, “Saksi koma ni Yahweh a Dios ti Israel. Inton damagek iti amak iti kastoy met laeng nga oras inton bigat, wenno iti maikatlo nga aldaw, denggem, no adda nasayaat a panggep para kenni David, saankonto kadi aya nga ipatulod ken ipakaammo kenka?
Og Jonathan sagde til David: Herre, Israels Gud! naar jeg udforsker min Fader ved den Tid i Morgen eller den tredje Dag, og se, det staar vel for David, og jeg da ikke sender til dig og aabenbarer det for dine Øren:
13 No pakaragsakan ti amak ti mangdangran kenka, aramiden koma ni Yahweh kenni Jonatan ken ad-adda pay koma no saanko nga ipakaammo kenka ken saanka a paadaywen, tapno makapanawka a natalna. Ni Yahweh koma ti kumuyog kenka, kas iti pannakikakaaddana iti amak.
Da gøre Herren Jonathan nu og fremdeles saa og saa; men finder min Fader for godt at gøre dig ondt, vil jeg og aabenbare det for dine Øren og lade dig fare, at du skal gaa med Fred; og Herren være med dig; ligesom han har været med min Fader.
14 No sibibiagak pay laeng, saanmo kadi nga ipakita kaniak ti kinapudno ni Yahweh iti tulag, tapno saanak koma a matay?
Skulde du ikke, dersom jeg da lever, ja, skulde du da ikke gøre Herrens Miskundhed imod mig, saa at jeg ikke skal dø?
15 Ket saanmonto koma a putden a maminpinsan ti kinapudnom iti tulagmo iti balayko, inton pukawen ni Yahweh amin a kabusor ni David iti rabaw ti daga.”
Ja, du vil ikke borttage din Miskundhed fra mit Hus evindeligen, selv ej, naar Herren faar udryddet Davids Fjender hver især af Jordens Kreds.
16 Nakitulag ngarud ni Jonatan iti balay ni David a kunana, “Sapay koma ta singirento ni Yahweh daytoy iti ima dagiti kabusor ni David.”
Saa gjorde Jonathan en Pagt med Davids Hus: „Og Herren skal kræve det af Davids Fjenders Haand‟.
17 Pinagsapata manen ni Jonatan ni David gapu iti panagayatna kenkuana, gapu ta ay-ayatenna isuna kas iti panagayatna iti bukodna a kararua.
Og Jonathan blev ved at besværge David, fordi han elskede ham; thi han elskede ham, som han elskede sin egen Sjæl.
18 Ket kinuna ni Jonatan kenkuana, “Inton bigat ket baro a bulan. Birokennakanto gapu ta awan ti nakatugaw iti tugawmo.
Og Jonathan sagde til ham: Det er i Morgen Nymaane, saa savnes du; thi man skal savne dig paa din Plads.
19 Inton nakapagtalinaedka iti tallo nga aldaw, sumalogka a dagus ket umayka iti disso a naglemmengam inton madama a mapagtutungtongan dayta a banag, ket agtalinaedka iti bato nga Ezel.
Og naar du har været borte i tre Dage, skal du drage ned i Hast og komme til Stedet, hvor du skjulte dig paa hin Gernings Dag; og du skal blive ved den Sten Asel.
20 Mangipanaakto iti tallo a pana iti igid daytoy, a kasla adda panpanaek.
Saa vil jeg skyde tre Pile ud til Siden, ligesom jeg vilde udskyde dem for mig efter et Maal.
21 Ket ibaonkonto ti agtutubok a lalaki ket ibagak kenkuana, 'Mapanmo biroken dagiti impanak. No ibagak iti agtutubo a lalaki, 'Kitaem, adda dagiti pana iti dayta a paset; alaem ida,” ket umayka; ta addanto talged para kenka saan ket a pakadangran, iti nagan ni Yahweh nga adda iti agnanayon.
Og se, jeg vil sende Drengen og sige: Gak, led Pilene op; siger jeg til Drengen: Se, Pilene ligge paa denne Side af dig, tag dem: Kom da! thi der er Fred for dig, og der er ingen Ting at frygte for, saa vist som Herren lever.
22 “Ngem no ibagak iti agtutubo a lalaki, “Kitaem, adda iti labesmo dagiti pana,' nasken a pumanawkan, ta ibabaonnaka ni Yahweh nga umadayo.
Men siger jeg saaledes til den unge Dreng: Se, Pilene ligge foran dig, bedre frem: Da gak! thi Herren har ladet dig fare.
23 Maipanggep iti nagnummoanta, pudno, adda ni Yahweh iti nagbaetanta iti agnanayon.'”
Og hvad det Ord angaar, som vi have talet, du og jeg, se, Herren er imellem mig og imellem dig evindeligen.
24 Naglemmeng ngarud ni David iti tay-ak. Idi dimteng ti baro a bulan, nagtugaw ti ari tapno mangan.
Og David skjulte sig paa Marken; og det blev Nymaane, og Kongen satte sig til Bords at æde.
25 Nagtugaw ti ari iti tugawna, iti masansan a pagtugtugawanna, iti abay ti diding. Timmakder ni Jonatan, ket nagtugaw ni Abner iti abay ni Saul. Ngem awan ti nagtugaw iti tugaw ni David.
Og Kongen satte sig paa sin Plads, som ellers, paa Pladsen ved Væggen, og Jonathan stod op, men Abner satte sig ved Sauls Side; og Davids Plads var tom.
26 Ngem awan ti imbagbaga ni Saul iti dayta nga aldaw, gapu ta impagarupna, “Adda napasamak kenkuana. Saan isuna a nadalus; sigurado saan isuna a nadalus.”
Og Saul talede ikke noget den Dag; thi han tænkte: Ham er noget vederfaret, han er ikke ren, sandelig, han er ikke ren.
27 Ngem iti maikadua nga aldaw, ti aldaw kalpasan ti baro a bulan, awan ti nakatugaw iti tugaw ni David. Kinuna ni Saul kenni Jonatan nga anakna, “Apay a saan nga immay ti anak ni Jesse iti pannangan, uray idi kalman ken ita nga aldaw?”
Og det skete Dagen efter Nymaane, den anden Dag i Maaneden, der Davids Plads var tom, da sagde Saul til Jonathan, sin Søn: Hvorfor kom Isais Søn ikke til Maaltid hverken i Gaar eller i Dag?
28 Simmungbat ni Jonatan kenni Saul, “Nagpakada kaniak ni David a mapan isuna idiay Betlehem.
Og Jonathan svarede Saul: David begærede meget af mig, at han maatte gaa til Bethlehem.
29 Kinunana, 'Pangngaasim ta palubosannak. Adda ngamin panagidaton nga aramiden ti pamiliami idiay siudad, ket imbilin ti kabsatko a lalaki nga addaak koma sadiay. Ita, no nasayaatak iti imatangmo, palubosannak koma a mapanko kitaen dagiti kakabsatko a lallaki.' Daytoy ti makagapu a saan isuna nga immay iti lamisaan ti ari.”
Og han sagde: Kære, lad mig fare, thi vor Slægt har et Slagtoffer i Staden, og min Broder har selv paalagt mig det, og nu, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, kære, da tillad mig, at jeg maa se mine Brødre; derfor er han ikke kommen til Kongens Bord.
30 Ket simged ti pungtot ni Saul kenni Jonatan, ket kinunana kenkuana, “Sika nga anak ti dakes ken managsukir a babai! Ti kunam kadi ket saanko nga ammo a pinilim ti anak ni Jesse a pakaibabainam, ken pakaibabainan ti inam a nangipasngay kenka?
Da blev Sauls Vrede optændt imod Jonathan, og han sagde til ham: Du forvendte og genstridige Kvindes Søn! ved jeg ikke, at du har udvalgt Isais Søn til din Skam og til din Moders Skændsel?
31 Ta agingga a sibibiag ti anak ni Jesse iti rabaw ti daga, sika man wenno ti pagariam ket saanto a maisaad. Ita ngarud, ibaon ken iyegmo isuna kaniak, ta masapul a matay isuna.”
Thi alle de Dage, som Isais Søn lever paa Jorden, bliver hverken du stadfæstet eller dit Rige; derfor send nu og lad hente ham til mig, thi han er et Dødens Barn.
32 Simmungbat ni Jonatan kenni Saul nga amana, “Ania ti makagapu a nasken a mapapatay isuna! Ania ti naaramidna?”
Da svarede Jonathan Saul, sin Fader, og han sagde til ham: Hvorfor skal han dødes? hvad har han gjort?
33 Ket ginayang ni Saul ni Jonatan tapno patayenna isuna. Isu nga ammon ni Jonatan a kayat unay ti amana a patayen ni David.
Da kastede Saul Spydet efter ham, for at stikke ham; da fornam Jonathan, at det var fast besluttet hos hans Fader at slaa David ihjel.
34 Makapungtot unay a timmakder ni Jonatan iti lamisaan ket saan a nangnangan iti maikadua nga aldaw ti bulan, ta nakaro ti panagladingitna para kenni David, gapu ta imbabain isuna ti amana.
Saa stod Jonathan op fra Bordet med fnysende Vrede, og han aad ikke Brød paa denne anden Dag i Nymaanen; thi han var bedrøvet for David, fordi hans Fader havde haanet ham.
35 Iti kabigatanna, napan ni Jonatan iti away a nagtulaganda kenni David, ket adda maysa nga agtutubo a lalaki a kaduana.
Og det skete om Morgenen, at Jonathan gik ud paa Marken ved den Tid, han havde bestemt David, og en liden Dreng med ham.
36 Kinunana iti agtutubona a lalaki, “Tumarayka ket birokem dagiti pana nga ipanak.” Ket bayat nga agtartaray ti agtutubo a lalaki, nangipana isuna iti maysa a pana iti labesna.
Og han sagde til sin Dreng: Løb, led nu, kære, de Pile op, som jeg skyder ud; Drengen løb, og han skød en Pil, den lod han fare hen over ham.
37 Idi nakadanon ti agtutubo a lalaki iti disso a nagdissoan ti pana nga impana ni Jonatan, pinukkawan ni Jonatan ti agtutubo a lalaki a kunana, “Saan kadi nga adda ti pana iti labesmo?”
Og der Drengen kom til det Sted, hvor Pilen laa, som Jonathan skød ud, da raabte Jonathan efter Drengen og sagde: Er ikke Pilen foran dig, bedre frem?
38 Ket pinukkawan ni Jonatan ti agtutubo a lalaki, “Darasem! Saanka nga agbayag!” Inurnong ngarud ti lalaki nga agtutubo ni Jonatan dagiti pana ket immay iti ayan ti amona.
Og Jonathan raabte efter Drengen: Vær snar, skynd dig, staa ikke stille; da samlede Jonathans Dreng Pilene og kom til sin Herre.
39 Ngem awan ammo ti agtutubo a lalaki. Da laeng Jonatan ken David ti makaammo iti dayta a banag.
Og Drengen vidste ikke noget; ikkun Jonathan og David vidste Sagen.
40 Inted ni Jonatan dagiti igamna iti agtutubona a lalaki ket kinunana kenkuana, “Mapankan, ipanmo dagitoy iti siudad.”
Da gav Jonathan Drengen, som han havde, sine Vaaben, og sagde til ham: Gak hen, bær dem ind i Staden!
41 Apaman a nakapanaw ti agtutubo a lalaki, timmakder ni David manipud iti abagatan a paset, nagpakleb iti daga, ket namitlo a daras a nagpakleb isuna iti daga. Naginnagekda iti maysa ken maysa ken nagsinnangitda, ngem nakarkaro ti panagsangsangit ni David.
Da Drengen gik ind, saa stod David op Sønder fra og faldt paa sit Ansigt til Jorden og bøjede sig ned tre Gange, og de kyssede den ene den anden og græd den ene med den anden; men David græd mest.
42 Kinuna ni Jonatan kenni David, “Mapanka a natalna, gapu ta nagkinnarita iti nagan ni Yahweh a kinunata, 'Adda koma ni Yahweh iti agnanayon iti nagbaetanta ken iti nagbaetan dagiti kaputotak ken kaputotam.” Ket timmakder ni David sa pimmanaw, ket nagsubli ni Jonatan iti siudad.
Da sagde Jonathan til David: Gak i Fred! hvad vi begge have svoret i Herrens Navn og sagt: Herren være Vidne imellem mig og imellem dig, og imellem min Sæd og imellem din Sæd evindeligen. . . Og han stod op og gik bort; men Jonathan kom til Staden.
