< Zsoltárok 54 >

1 Az éneklőmesternek, hangszerekkel; Dávid tanítása; Mikor a Zifeusok eljöttek, és azt mondák Saulnak: Nem mi nálunk lappang-é Dávid? Isten, a te neveddel szabadíts meg engemet, és a te hatalmasságoddal állj bosszút értem!
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David,
2 Isten, hallgasd meg az én imádságomat, figyelmezz az én szájam beszédeire.
der Sifiterne kom og sagde til Saul: Har David ikke skjult sig hos os?
3 Mert idegenek támadtak ellenem, és kegyetlenek keresik lelkemet, a kik nem is gondolnak Istenre. (Szela)
Frels mig, Gud! ved dit Navn og beskik mig Ret ved din Magt.
4 Ímé, Isten segítőm nékem, az Úr az én lelkemnek támogatója.
Gud! hør min Bøn, vend Øren til min Munds Tale.
5 Bosszút áll az utánam leselkedőkön; a te igazságod által rontsd meg őket.
Thi fremmede staa op imod mig, og Voldsmænd søge efter mit Liv; de have ikke Gud for Øje. (Sela)
6 Kész szívvel áldozom néked: áldom a te nevedet, Uram, mert jó.
Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
7 Mert minden nyomorúságból megszabadított engem, s megpihentette szemeimet ellenségeimen.
Han skal betale mine Fjender det onde; udryd dem ifølge din Sandhed! Jeg vil ofre dig frivilligt Offer; jeg vil takke dit Navn, Herre! thi det er godt. Thi han friede mig af al Nød, og mit Øje saa sin Lyst paa mine Fjender.

< Zsoltárok 54 >