< איוב 11 >
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
הרב דברים לא יענה ואם-איש שפתים יצדק | 2 |
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
בדיך מתים יחרישו ותלעג ואין מכלם | 3 |
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
ותאמר זך לקחי ובר הייתי בעיניך | 4 |
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
ואולם--מי יתן אלוה דבר ויפתח שפתיו עמך | 5 |
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
ויגד-לך תעלמות חכמה-- כי-כפלים לתושיה ודע-- כי-ישה לך אלוה מעונך | 6 |
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
החקר אלוה תמצא אם עד-תכלית שדי תמצא | 7 |
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
גבהי שמים מה-תפעל עמקה משאול מה-תדע (Sheol ) | 8 |
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol )
ארכה מארץ מדה ורחבה מני-ים | 9 |
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
אם-יחלף ויסגיר ויקהיל ומי ישיבנו | 10 |
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
כי-הוא ידע מתי-שוא וירא-און ולא יתבונן | 11 |
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
ואיש נבוב ילבב ועיר פרא אדם יולד | 12 |
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
אם-אתה הכינות לבך ופרשת אליו כפיך | 13 |
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
אם-און בידך הרחיקהו ואל-תשכן באהליך עולה | 14 |
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
כי-אז תשא פניך ממום והיית מצק ולא תירא | 15 |
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
כי-אתה עמל תשכח כמים עברו תזכר | 16 |
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
ומצהרים יקום חלד תעפה כבקר תהיה | 17 |
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
ובטחת כי-יש תקוה וחפרת לבטח תשכב | 18 |
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
ורבצת ואין מחריד וחלו פניך רבים | 19 |
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
ועיני רשעים תכלינה ומנוס אבד מנהם ותקותם מפח-נפש | 20 |
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!