Ioba 7

1 A OLE anei he kaua no ke kanaka ma ka honua? A like kona mau la me na la o ka mea hoolimalima?

Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.

2 E like me ke kauwa i makemake nui i ka malu, A me ka hoolimalima i nana i ka uku o kana hana;

Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,

3 Pela no e lilo mai ai ia'u na malama luuluu, A e loaa ia'u na po kaumaha.

så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

4 A i ka wa i moe ai au ilalo, i iho no au, Ahea la au e ala'e iluna? Ahea la e hala'e ka po? Ua piha au i ka hiaa ana a hiki i ka wanaao.

Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

5 Ua paapu ko'u kino i ka ilo a me ka papaa lepo; Ke ola mai nei kuu ili, alaila puha hou ae la.

Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

6 Ua oi ka mama o kuu mau la mamua o ka laau ulana lole, A holo aku me ke manaolana ole.

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

7 E hoomanao oe, he makani kuu ola: Aole e ike hou ko'u maka i ka maikai.

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

8 O ka maka o ka mea i ike ia'u, aole ia e ike hou ia'u: Maluna o'u kou mau maka, a e ole auanei au.

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

9 E like me ke ao e nalowale ana a e hele aku ana; Pela ka mea e iho ana i ka luakupapau, aole ia e ea hou ae iluna. (Sheol h7585)

Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)

10 Aole ia e hoi hou i kona hale, Aole hoi e ike hou kona wahi ia ia.

han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.

11 Nolaila aole au e hoopaa i kuu waha; E olelo aku au ma ka pilikia o kuu uhane; E ulono ana au no ka awaawa o kuu naau.

Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

12 He kai anei au, a he ia nui, I hoonoho mai ai oe i ke kiai maluna o'u?

Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

13 A i iho au, E hooluolu kuu wahi moe ia'u, E lawe aku kuu moe i ko'u ulono ana:

Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

14 Alaila hoomakau mai oe ia'u ma na moeuhane, A hooweliweli mai oe ia'u i na mea hihio.

da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

15 Nolaila ke koho nei kuu naau i ke kaawe, A me ka make mamua o kuu ola ana.

så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.

16 Ke hoopailua nei au ia mea; aole au makemake e ola loa; E waiho mai ia'u; no ka mea, he hanu wale no kuu mau la.

Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

17 Heaha la ke kanaka, i hoonui mai ai oe ia ia? A i kau mai ai oe i kou manao ia ia?

Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

18 A i ike mai ai oe ia ia i kela kakahiaka keia kakahiaka, A i hoao mau mai ai oe ia ia?

hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

19 Pehea ka loihi o kou nana ole ana mai io'u aku nei, A kuu ole mai ia'u, a moni iho au i kuu kuha?

Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

20 Ua hana hewa au; heaha ka'u e hana aku ai ia oe, E ka Meakiai i na kanaka? No keaha la oe e hooku ae ia'u, i mea e hopu ai nou, I lilo ai hoi au i mea kaumaha no'u iho?

Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

21 No keaha la oe i kala ole mai ai i kuu hala, A i lawe aku hoi i ko'u hewa? No ka mea, ano e moe auanei au i ka lepo; A e imi mai oe ia'u, aole hoi wau.

Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!