Pwovèb 23
1 Lè chèf envite ou manje sou menm tab ak li, pa janm bliye ki moun li ye.
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 Si ou se yon moun ki gen bon lapeti, kontwole bouch ou.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Pa pote lanvi sou bon ti manje l'ap ofri ou yo. Se ka yon pèlen li tann pou ou.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Pa touye tèt ou ap kouri dèyè lajan pou ou vin rich. Wete lide ou sou sa.
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Paske, anvan ou bat je ou, li gen tan disparèt. Ou ta di lajan gen zèl. Li rete konsa, li vole, li ale.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Pa chita pou ou manje sou menm tab ak moun ki tikoulout. Pa pote lanvi sou manje l'ap ofri ou.
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 Li chich ata ak tèt pa li, ale wè avè ou. L'ap di ou: Manje non, monchè! Bwè non! Men se pa ak tout kè li l'ap di ou sa.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 W'a vonmi tou sa ou te manje a. Tout bèl pawòl ou te di l' yo p'ap sèvi ou anyen.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 Pa chache fè yon moun san konprann konprann anyen. Li p'ap tande anyen nan sa w'ap di l' la. Lèfini, l'ap meprize ou met sou li.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Pa janm deplase bòn tè kote yo te ye depi lontan an. Pa antre sou jaden ki pou timoun san papa.
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 Se Bondye k'ap defann yo, li gen anpil pouvwa. L'a plede kòz yo kont ou.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Mete tèt ou an plas lè y'ap moutre ou kichòy. Louvri zòrèy ou lè yon moun ki gen konesans ap pale.
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Ou pa bezwen pè bat yon timoun. Yon bèl kal, sa p'ap touye l'.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Pitit mwen, si ou gen bon konprann, mwen p'ap manke kontan.
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 M'a kontan anpil lè m'a tande bon pawòl k'ap soti nan bouch ou.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Pa pote lanvi sou moun k'ap fè sa ki mal. Nan tou sa w'ap fè, toujou gen krentif pou Bondye.
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 Paske gen denmen. Se pa pou gremesi w'ap tann sa w'ap tann lan.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Louvri zòrèy ou, gason mwen, pou ou ka gen bon konprann, pou ou ka mache dwat. Kalkile byen kote w'ap mete pye ou, pou ou ka mache dwat.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Pa fè zanmi avèk moun k'ap bwè twòp, ak moun k'ap fè safte.
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 Paske moun k'ap fè metye bwè ak moun ki afre ap vin pòv. Si ou pase tout tan ou ap dòmi, talè konsa w'ap mache yon men devan yon men dèyè.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Pitit mwen, koute papa ou ki fè ou. Pa meprize manman ou lè li fin granmoun.
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Verite, konesans, lespri ak bon konprann, se bagay ou mèt peye chè pou ou genyen. Men, pa janm vann sa.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Papa ki gen yon pitit k'ap mache dwat ap toujou kontan. Manman ki fè yon pitit ki gen bon konprann ap toujou gen kè kontan.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Fè kè papa ou ak manman ou kontan. Fè kè manman ki fè ou la kontan.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Pitit mwen, louvri zòrèy ou pou tande sa m'ap di ou. Louvri je ou byen pou ou wè jan m'ap viv.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 Fanm jennès se tankou yon twou pèlen, fanm adiltè se tankou yon pi jis jis.
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 Tankou vòlò, y'ap pare pèlen pou ou. Yo fè anpil gason pèdi tèt yo.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Ki moun ki nan tèt chaje, ki nan lapenn? Ki moun ki toujou nan kont, ki tou tan ap plenyen? Ki moun k'ap pran kou san rezon, ki gen je yo tou wouj?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 Se moun k'ap bwè twòp gwòg, moun k'ap kouri dèyè tranpe.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Pa kite bweson pran nanm ou, ou te mèt wè jan li bèl, jan li klè nan vè a. Lè ou bwè l', li desann dous nan gòj ou.
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Men, pita ou santi se tankou yon move sèpan ki mòde ou, yon sèpan aspik ki pike ou.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 W'ap wè tout bagay ap vire devan je ou, w'ap depale.
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 W'ap santi tankou si ou te sou lanmè: w'ap tankou si ou te sou tèt yon ma batiman.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 Lè sa a w'a di: Gen lè yo bat mwen, mwen pa santi sa. Gen lè yo te ban m' kou, mwen pa konn sa. Kilè m'a leve la a? Mwen ta pran yon ti kou ankò.
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
