Psalm 83

1 Ein Lied. Ein Psalm Asaphs. O Gott, sei nicht länger still; schweige nicht und bleibe nicht ruhig, o Gott!

En Sang; en Psalme, af Asaf.

2 Denn fürwahr, deine Feinde toben, und die dich hassen, erheben das Haupt.

Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!

3 Wider dein Volk machen sie listigen Anschlag und beraten sich wider die von dir Geborgenen.

Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.

4 Sie sprechen: “Wohlan, wir wollen sie vertilgen, daß sie kein Volk mehr seien, und des Namens Israel fortan nicht mehr gedacht werde!”

De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.

5 Denn sie haben sich einmütig beraten und schlossen einen Bund wider dich,

De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

6 die Zelte Edoms und der Ismaeliter, Moabs und der Hagriter,

Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:

7 Gebal und Ammon und Amalek, Philistäa samt den Bewohnern von Tyrus.

Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,

8 Auch Assur hat sich zu ihnen geschlagen; sie leihen den Söhnen Lots ihren Arm. (Sela)

Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.

9 Thue ihnen, wie Midian, wie Sisera, wie Jabin am Bache Kison.

Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)

10 Sie wurden vertilgt bei Endor, wurden Dünger für das Land.

Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,

11 Mache sie, ihre Edlen, wie Oreb und wie Seeb und alle ihre Fürsten wie Sebah und Zalmunna.

hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.

12 Sie, die da sprachen: Wir wollen für uns in Besitz nehmen die Auen Gottes!

Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,

13 Mein Gott, mache sie gleich wirbelndem Staube, gleich Stoppeln vor dem Winde.

dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.

14 Wie Feuer, das den Wald entzündet, und wie eine Flamme, die Berge verbrennt,

Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.

15 so verfolge sie mit deinem Wetter und schrecke sie mit deiner Windsbraut!

Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,

16 Mache ihr Angesicht voll Schmach, damit sie deinen Namen suchen, Jahwe.

saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!

17 Laß sie beschämt und erschreckt werden für immer; laß sie zu Schanden werden und zu Grunde gehn,

Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!

18 damit sie inne werden, daß du Jahwe heißest, du allein erhaben bist über die ganze Erde!

Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.