< Psalm 66 >

1 Dem Musikmeister. Ein Lied. Ein Psalm. Jauchzet Gott, alle Lande!
Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Singt von der Herrlichkeit seines Namens, macht seinen Lobpreis herrlich.
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Sprecht zu Gott: “Wie furchtbar ist dein Thun! Ob der Größe deiner Macht heucheln dir deine Feinde.
sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 Alle Lande müssen sich vor dir niederwerfen und dir lobsingen, von deinem Namen lobsingen.” (Sela)
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
5 Geht hin und seht die Thaten Gottes, der furchtbar ist mit seinem Thun über den Menschenkindern.
Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 Er verwandelte das Meer in trockenes Land, zu Fuße gingen sie im Strom hinüber: daselbst freuten wir uns über ihn!
Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Er herrscht in Ewigkeit durch seine Stärke; seine Augen spähen auf die Völker: die Widerspenstigen dürfen sich nicht erheben. (Sela)
Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 Preist, ihr Völker, unsern Gott und laßt seinen Ruhm laut erschallen,
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 der unserer Seele Leben verlieh und unsern Fuß nicht wanken ließ!
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 Denn du hast uns geprüft, o Gott, hast uns geläutert, wie man Silber läutert,
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 hast uns ins Netz gebracht, hast drückende Last auf unsere Hüften gelegt.
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
12 Du hast Menschen über unser Haupt dahinfahren lassen, ins Feuer und ins Wasser sind wir gekommen, aber du hast uns herausgeführt ins Weite.
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 Ich will mit Brandopfern zu deinem Tempel kommen, will dir meine Gelübde bezahlen,
Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 zu denen sich meine Lippen aufgethan, und die mein Mund in meiner Not geredet hat.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Brandopfer von fetten Schafen will ich dir darbringen samt dem Opferduft von Widdern, will Rinder samt Böcken opfern. (Sela)
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Kommt, hört zu, ihr Gottesfürchtigen alle, daß ich erzähle, was er meiner Seele gethan hat!
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Zu ihm rief ich mit meinem Munde, und Lobpreis war auf meiner Zunge.
Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 Hätte ich Frevel vorgehabt in meinem Sinne, so würde mich der Herr nicht hören.
Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 Aber Gott hat gehört, hat auf mein lautes Beten geachtet.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Gepriesen sei Gott, der mein Gebet nicht abwies und mir seine Gnade nicht entzog.
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

< Psalm 66 >